Det skal være godt at bo og leve, uddanne sig, arbejde, og drive virksomhed her i kommunen.
Der er mange gode forudsætninger for det gode liv i Kalundborg. Vi har arbejdspladser, smuk natur og mange foreninger, hvor relationer skabes.
Bosætningsstrategien understøtter en positiv udvikling blandt andet ved at definere målgrupper, der allerede har en relation, eller forholdsvis let kan få en relation til kommunen.
Kalundborg Kommune er en af Danmarks mest robuste vækstmotorer med Sjællands største industrikoncentration udenfor hovedstaden. Procesvirksomheder og fremstillingsindustri i den private sektor, entreprenante iværksættere og visionære kommunale arbejdspladser giver et helt særligt arbejdsmarked, der er i forrygende vækst. Kalundborg Kommune har samtidig sociale udfordringer.
Den kombination giver Kalundborg Kommune en unik mulighed for at gå forrest og skabe en model for løsning af samfundsopgaver. Her findes den solide base at bygge et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt samfund på. Et samfund hvor resten af Danmark kan hente inspiration til, hvordan samfundsopgaver kan løses i fremtiden.
Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan strategisk kommunikation skal understøtte, at Kalundborg Kommune bliver kendt lokalt, regionalt og nationalt som et sted, hvor samfundsopgaver løses gennem samarbejde mellem alle lokalsamfundets parter, borgere, virksomheder, institutioner og myndigheder.
Kommunens kommunikation skal også synliggøre, at kommunen frem mod 2020 udvikler sig til et endnu bedre sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed. Det handler helt overordnet om at understøtte virksomhedernes fortsatte vækst og at tiltrække samt fastholde borgere.
Her kan du læse Kalundborg Kommunes Folkeskolestrategi.
Folkeskolestrategien er den fælles prioritering for folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Den omsættes til dagligdagen for eleverne i dialogen mellem medarbejdere, elever, forældre og ledere på den enkelte folkeskole.
Her kan du se video om Kalundborg Kommunes Folkeskolestrategi.