Revideret afgrænsning af miljøkonsekvensrapport
Som følge af en påklaget afgørelse om vandindvinding i Tissø, anmodede Kalundborg Forsyning i juni 2022, Kalundborg Kommune om udarbejdelsen af en frivillig miljøkonsekvensrapport.
I december 2022 sendte Kalundborg Kommune et udkast til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten i offentlig høring, og offentliggjorde i starten af 2023 en endelig udtalelse om afgrænsningen, jf. miljøvurderingslovens § 23.
På baggrund af Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse af d. 10. august 2023, hvor Kalundborg Kommunes tilladelse til indvinding af vand i Tissø blev ophævet, har Kalundborg Forsyning anmodet Kalundborg Kommune, om at den tidligere offentliggjorte afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten revideres.
Kalundborg Kommune har vurderet, at ændringerne giver anledning til at der foretages en ny høring.
Høringsperioden udløber 13. maj 2024 - så et eventuelt høringssvar skal sendes inden til dto@kalundborg.dk
Revideret afgrænsning af miljøkonsekvensrapport
Der er i det nye afgrænsningsnotat foretaget følgende ændringer:
- Indledning
Indledningen er ændret idet Miljø og Fødevareklagenævnet d. 10. august 2023 ophævede og hjemviste Kalundborg Kommunes vandindvindingstilladelse. I det tidligere afgrænsningsnotat var der kun henvist til at tilladelsen var påklaget.
I indledningen nævnes det ligeledes at miljøkonsekvensrapporten skal vurdere indvinding på op til 5,0 mio. m³ pr. år i stedet for de oprindelige 6,7 mio. m³ pr. år. Dette skyldes, at Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse fastslog at der kun kan søge om det faktisk forventede forbrug samt.
Det nævnes også at der beregnes en opdateret medianminimumsvandføring i Nedre Halleby Å på baggrund af en ny modelopsætning og opdaterede tidsserier for vandstande og vandføringer. Den i klagenævnsafgørelsen anvendte medianminimumsvandføring i Nedre Halleby Å var baseret på en kortere tidsserie, hvor den nye har samme tidsserie, som der vurderes på i resten af miljøvurderingen.
a. Afgrænsning
Der står nu at der vurderes på 5 mio. m3 og ikke 6,7 mio. m3 som i den tidligere afgrænsning.
Der står nu at der vurderes både i forhold til fast stryg og ændret styring, og ikke kun i forhold til ændret styring som i den tidligere afgrænsning.
3f. Alternativt scenarie
Tidligere var der både et afsnit 3d. Alternativer samt et afsnit om 3 f. Alternativt scenarie, også kaldet afviklingsscenariet. I afviklingsscenariet er det beskrevet at effekterne af indsatser udpeget i vedtagende vandområdeplaner skal medregnes i dette scenarie. Dette er ikke muligt da der ikke foreligger et projekt, men udelukkende en potentiel bevilling. Da det allerede er beskrevet i afsnit 3d. Alternativer at der skal undersøges forskellige styringsstrategier i forhold til både vandindvinding og stemmeværk er afsnit 3 f. Alternativt scenarie fjernet fra den nye afgrænsning.
Bilag 1. Miljøtemaer i miljøkonsekvensrapporten
Miljøtemaet ”Materielle goder” er vurderet ikke relevant at vurdere i miljøkonsekvensrapporten. I den tidligere afgrænsning var afsnittet fokuseret at vurdere på de afledte effekter, der kan forekomme for de materielle goder, i form af bl.a. jobskabelse, byvækst m.m. Denne type socioøkonomiske effekter vurderes ikke at være relevante i miljøkonsekvensvurderinger ifølge den seneste vejledning til miljøvurderingsloven og miljøtemaet er derfor vurderet ”ikke relevant”.