Står du uden bolig og har sociale udfordringer, der gør, at du ikke selv kan løse din boligsituation?
Måske er du i en svær social situation og uventet eller akut har mistet din bolig? Så kan Kalundborg Kommune i særlige tilfælde hjælpe dig.
Kalundborg Kommune bliver tildelt et begrænset antal boliger i en del af det almene boligbyggeri.
Boligerne bliver tildelt borgere fra den kommunale boligsociale venteliste ud fra en konkret og individuel vurdering af den situation, de hver især står i.
Det er altså ikke nødvendigvis den borger, der har skrevet sig først på ventelisten, som først får en bolig, men den der har det mest akutte behov.
Nye kriterier fra 1. november 2019
Fra den 01. november 2019 er der nye kriterier for, hvad der skal til for at få en bolig gennem den boligsociale anvisning.
De nye kriterier gælder alle – også de borgere, der står på ventelisten i forvejen.