Hvis du bliver ledig, skal du tilmelde dig som ledig på jobcentret. Du tilmelder dig på følgende måder:
Medlem af en a-kasse
Du skal melde dig ledig hos din a-kasse og på jobnet.dk
Er du endnu ikke berettiget til dagpenge, skal du på første ledighedsdag møde personligt op i Jobcenter Kalundborg, Torvet 3, 4400 Kalundborg, og melde dig ledig.
Ikke medlem af en a-kasse
Du skal på første ledighedsdag gøre følgende 2 ting:
- Book tid til visitationssamtale via følgende link: Book her
- Ansøg om forsørgelse inden 48 timer via dette link Ansøg her. Når du har lavet ansøgningen, vil du i e-boks modtage en kvittering for at din ansøgning er indgivet, det er vigtigt at du ikke sletter din kvittering, da det er din dokumentation for at du har indgivet ansøgningen inden for tidsfristen.
Husk du skal udfylde dit forberedelsesskema inden første samtale med Jobcentret.
Når du er tilmeldt som kontant- eller uddannelseshjælpsansøger har du adgang til forberedelsesskemaet, indtil jobcentret har haft en visitationssamtale med dig.
Du finder et link til dit forberedelsesskema på din Jobnet-forside med overskriften "Kom godt i gang med job" - skemaet vil danne grundlag for snakken ved første samtale.