Har du spørgsmål vedrørende råstofgravene i Kalundborg Kommune, så skal du henvende dig til Region Sjælland, Natur og Miljø på naturogmiljo@regionsjaelland.dk eller på tlf. 57 87 59 04 / 57 87 58 31.
Nedenfor kan du finde relevant information om råstofindvinding i Kalundborg Kommune.
Kalundborg Regionale Graveområde
I Kalundborg Kommune findes alle råstofgravene i Kalundborg Regionale Graveområde som ligger i området fra Kaldred over Bregninge til Bjergsted.
At et område er udpeget som graveområde betyder bl.a., at en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding så vidt muligt skal efterkommes.
Kontakt: Region Sjælland, Klima og Miljø på
naturmiljo@regionsjaelland.dk eller på tlf. 57 87 58 30 / 57 87 58 31.
Link til råstofgraveområder
Efterbehandling af grusgravene
Det er Region Sjælland der godkender efterbehandlingsplanerne for de enkelte råstofgrave.
Kalundborg Kommune har i Kommuneplanen inddelt Kalundborg i 3 regionale graveområde zoner med henblik på en efterbehandling der tilgodeser både mennesker og natur såvel som behovet for at udnytte råstofressourcen optimalt.
Eventuelle gener fra råstofindvindingen
Ved indvinding af råstoffer med store maskiner samt diverse behandlingsanlæg kan det ikke udelukkes, at især naboer kan opleve gener. Det kan f.eks. være støj- og støvgener.
Dialog er oftest vejen frem
Hvis du som nabo oplever gener fra en nærliggende grusgrav, så kan en direkte kontakt til grusgraven oftest være den bedste løsning.
I Kalundborg Kommune findes alle råstofgravene i Bjergsted Regionale Graveområde som ligger i området Bjergsted - Bregninge - Kaldred.
Se fanen "grusgrave i kommunen" for kontaktoplysninger over de indvindere der i øjeblikket indvinder grus i Kalundborg Kommune.
Hvis ikke den direkte kontakt kan skabe en god løsning, så kan du henvende dig til Region Sjælland, Klima og Miljø på
naturmiljo@regionsjaelland.dk eller på tlf. 57 87 58 30 / 57 87 58
VVM
VVM står for Vurdering af Virkningerne på Miljøet.
En lang række anlægsprojekter er omfattet af VVM-reglerne, her i blandt råstofindvinding.
VVM-proceduren gør, at der skal laves en vurdering af anlæggets virkning på miljøet og vedtages et tillæg til kommuneplanen inden et anlægsprojekt startes.
Reglerne om vurdering af virkning på miljøet for råstofindvinding på land fremgår af planloven og den tilhørende VVM-bekendtgørelse .
Regler for råstofgrave
For råstofgrave er reglerne vedrørende VVM-pligt følgende:
Hvis det ansøgte areal er < 25 ha
Skal der udføres en såkaldt screening som skal fastslå om anlæggets art, dimension og placering skal danne grundlag for udarbejdelse af en VVM-redegørelse.
Hvis arealet er > 25 ha og/eller perioden er over 10 år
Så skal der udarbejdes VVM-redegørelse.
Hvis der er tale om en fortsættelse af en indvinding eller mindre ændring af nugældende indvinding indenfor et regionalt graveområde
Skal kommunen vurdere om det ansøgte kan sidestilles med nyanlæg eller er en uændret fortsættelse af den gældende tilladelse. Er det sidstnævnte er der ikke VVM-pligt.