Kommuneplan 2017-2028
Kalundborg Kommunalbestyrelse har den 20. december 2017 vedtaget Kommuneplan 2017-2028.
Kommuneplanen er digital og kan læses på: Kalundborg Kommuneplan 2017-2028.
For Kommunalbestyrelsens behandling af sagen henvises til Kalundborg Kommunes PolitikerWeb.
Om kommuneplanlægning
Alle kommuner i landet skal efter planloven opretholde og vedligeholde sin kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling, såvel i byerne som i det åbne land.
Kommuneplanen skal løbende revideres. I første del af valgperioden på 4 år skal Kommunalbestyrelsen fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen – planstrategien – og beslutte de nødvendige revisioner af kommuneplanen.
Kommuneplanen udgør herefter rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandlingen af sager herunder den konkrete administration af det åbne land - også efter anden lovgivning.
En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen og en rammedel med rammer for lokalplanlægningen. Til planen hører en redegørelse for planens forudsætninger.