Kalundborg Kommune har afgjort, at teltoverdækning af gyllebeholder på ejendommen Havnsøvej 32, 4591 Føllenslev ikke kræver tilladelse efter husdyrbrugloven, idet det er vurderet, at ændringen har bagatelagtig karakter.
Afgørelse kan ses her
Hvis du vil klage
Afgørelser efter husdyrbrugloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jævnfør § 76, stk. 1 i husdyrbrugloven. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen offentliggøres, jævnfør § 79, stk. 1.
Afgørelsen er offentliggjort på Kalundborg Kommunes hjemmeside den 24. april 2024. Klagefristen er senest den 22. maj 2024.
Klager skal indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: www.nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du.
På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen og hvordan processen så forløber.
I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Vejledning om gebyrordningen kan ligeledes findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jævnfør § 90 i husdyrbrugloven. Fristen regnes fra annonceringsdatoen.
Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg. Telefon: 59 53 52 56. Mail: landbrug@kalundborg.dk.