Work in Kalundborg - nyhedsbrev efterår 2025

Work in kalundborg er din lokale rekrutteringspartner og sparringspartner i øjenhøjde.

Kære læser,

Hos Jobcenter Kalundborg og vores dedikerede afdeling Work in Kalundborg arbejder vi hver dag på at skabe forbindelser mellem virksomheder og de rette medarbejdere – uanset om de kommer fra Danmark eller udlandet. Vi hjælper med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse, så du og din virksomhed står stærkt i en omskiftelig tid.

I denne udgave af nyhedsbrevet tager vi dig med rundt i det lokale erhvervsliv - lige fra spændende messer og arrangementer og mentoruddannelse til historier om, hvordan vi sammen hjælper borgerne med at komme godt videre.

Vi håber, du bliver inspireret – og måske endda finder nye muligheder for din virksomhed.

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen,
Jobcenter - Work in Kalundborg

Del nyhedsbrevet med en kollega, eller tilmeld jer her.

Vi byder velkommen til CSR-event 2025

Tirsdag d. 25. november slår vi dørene op til årets CSR-event, der denne gang holdes på Campus Kalundborg kl. 15.30-19.00.

Som tidligere år kan du se frem til en hyggelig og informativ aften, hvor vi med uddelingen af ’Prisen for Social Ansvar 2025’ hylder vores lokale virksomheder, der er med til at hjælpe ledige borgere ind på arbejdsmarkedet. Indsatsen gør nemlig en stor forskel og skaber livskvalitet for den enkelte, men det betyder også meget for arbejdsmarkedet i hele Kalundborg Kommune.

Svend Brinkmann fortæller om menneskeetik

Som en del af programmet har vi inviteret psykologiprofessor Svend Brinkmann til at give et spændende oplæg med afsæt i hans nyeste bog 'Menneskeetik', hvor han opfordrer os til at genopdage det menneskelige og alt det, der binder os sammen.

Læs mere og tilmeld dig her

__________

Din virksomhed inviteres til fælles jobmesse

Endnu engang holder vi fælles jobmesse i samarbejde med Holbæk og Odsherred kommuner. Messen foregår i Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter d. 30. oktober, og der er også plads til din virksomhed.

Hvad enten I søger fuldtidsansatte eller medarbejdere på færre timer, er denne messe lige noget for jer. I kan nemlig møde jobsøgende fra hele Nordvestsjælland til en snak om jobmuligheder og karriere.

Læs mere og tilmeld dig her

__________

Vil du være med til at gøre en forskel for en ung - frivillige erhvervsmentorer gør en stor forskel

Hvordan skaber man en god relation? Hvordan hjælper man den enkelte unge med at finde sine særlige evner? Og hvad skal man være opmærksom på som mentor?

Det er nogle af de emner, man får viden om, når man vælger at melde sig som frivillig erhvervsmentor for en ung i Jobcenter Kalundborg og blive en del af vores erhvervsmentorkorps.

”Vi har en gruppe unge i Kalundborg, der har brug for flere gode voksne omkring sig for at lykkes med at finde fodfæste i livet. Som frivillig erhvervsmentor har man mulighed for at gøre en reel og vigtig forskel i et ungt menneskes liv,” fortæller arbejdsmarkedschef Lasse Bjerregaard.

Bliv en del af erhvervsmentorkorpset

Hvis du er nysgerrig på, hvad det vil sige at være mentor, kan du kontakte os på workin@kalundborg.dk.

Hvis du allerede ved, at du vil være erhvervsmentor og være med til at guide og motivere unge på deres vej mod job eller uddannelse, så meld dig til den næste omgang af mentoruddannelsen, der begynder d. 28. oktober – din indsats kan være livsforandrende.

Læs mere og tilmeld dig her

__________

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Work in Kalundborg hjælper din virksomhed med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere.

Gennem et tæt samarbejde med din virksomhed, hvor vi tager afsæt i jeres behov, udvikling og vækst, kan vi understøtte rekruttering af nye medarbejdere, danske som internationale. Vi hjælper og vejleder til både almindelige stillinger, projektansættelser og ansættelser med tilskud.

Du kan kontakte os på workin@kalundborg.dk.  

Læs mere om vores services her

Se den aktuelle eventkalender og tilmeld dig her

__________

Med venlig hilsen

Jobcenter - Work in Kalundborg

Ønsker du sparring, rekrutteringshjælp eller har du spørgsmål til nogle af ovenstående tilbud? Kontakt os på workin@kalundborg.dk – vi er her for dig!