Kalundborg Kommune har i jævnfør § 21, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr.4 af 5/1/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), fundet at projektet ikke skal gennemføre en miljøkonsekvensvurdering
 Kommunens afgørelse om ikke VVM-pligt er offentliggjort d. 28. oktober 2025. Klagefristen udløber fire uger efter.
 VVM screening
 Projektet er omfattet af bilag 2, punkt 10f i Lovbekendtgørelse nr. 4 af 5/1/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
 
 f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb.
Plan, Byg og Miljø har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet kravet om miljøvurdering og tilladelse.
Klagevejledning 
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens §§ 49 og 50.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger også på www.borger.dk og www.virk.dk.
Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr, på 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareministeriet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke modtages gennem Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Kalundborg Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Klagen skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af screeningsafgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Jf. Miljøvurderingslovens § 51.
Betingelser mens en klage behandles
Klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at du kan handle efter Kalundborg Kommunes afgørelse for ansøgers egen regning og risiko. Udnytter du afgørelsen, indebærer dette ingen begrænsning i klagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve afgørelsen. Hvis nævnet tillægger en klage opsættende virkning, skal du afvente nævnets afgørelse før det anmeldte projekt kan gennemføres, og nævnet kan i den forbindelse påbyde påbegyndte bygge- og anlægsarbejder standset.
Kalundborg Kommunes afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse.