Kommissorium for Kalundborg Kommunes Koncertudvalg
1. Sammensætning og kompetence
2. Formål
3. Budget
4. Udvalgets opgaver
5. Retningslinjer
6. Sekretariat
1. Sammensætning og kompetence
Koncertudvalget består af:
- En repræsentant for Musisk Skole Kalundborg (født medlem)
- Tre medlemmer udpeget af Kulturchefen på baggrund af:
teoretisk eller praktisk erfaring med musik, borgerdrevne
musikaktiviteter og det lokale musikkulturelle miljø
- Udvalget konstituerer sig med formand og næstformand
- Udvalget er rådgivende
2. Formål
Koncertudvalget har til formål at vurdere og anbefale støtte til
koncertinitiativer, som forudsætter kommunal medfinansiering. Udvalget skal
sikre alsidighed, kvalitet og bredde i udbuddet.
Der kan anbefales støtte til:
• Klassiske koncerter
• Børne- og ungdomskoncerter
• Rytmiske koncerter i samarbejde med spillesteder i Kalundborg Kommune
• Tværgående initiativer, der rækker ud over det enkelte spillested
Det er en forudsætning, at der som minimum udbetales honorar i henhold til
Dansk Musikerforbunds gældende tarif, og at der som udgangspunkt opkræves
entré.
Der kan dispenseres fra entrékravet, hvis arrangementets karakter
ikke muliggør afspærring.
Koncertudvalget prioriterer koncerter, der understøtter Kultur- og
Fritidsudvalgets pejlemærker:
- Synlighed af aktiviteter og muligheder
- Deltagelse i regionale tilbud
- Styrkelse af outdoorprofilen
- Udvikling af tilbud for aldersgruppen 18–55 år
- Rammer for professionel udøvende kunst og kultur
Udvalget kan desuden anbefale støtte til amatørorkestre, -ensembler, -kor og musikforeninger til:
Professionel bistand
- Kurser og stævner, herunder workshops og musikweekender
- Honorar til gæsteinstruktører
- Musikfestivaler
Der ydes ikke støtte til rejser eller opsparing.
3. Budget
Udvalget disponerer inden for den økonomiske ramme, som fastsættes af
Kultur- og Fritidsudvalget.
Udvalget orienteres løbende om fordelingen af midler.
4. Udvalgets opgaver
- Behandle ansøgninger om koncertstøtte
- Yde faglig sparring og vejledning i forbindelse med ansøgninger
- Bidrage til udvikling af kommunens musikliv gennem deltagelse i relevante
netværk og fora
5. Retningslinjer
- Ansøgning sker via kommunens selvbetjeningsløsning
- Ansøgningsfrister offentliggøres på kommunens hjemmeside, sociale medier
og i lokale medier
- Der afholdes som udgangspunkt tre møder årligt
- Ansøgere opfordres til at dokumentere medfinansiering
- Det skal fremgå af markedsføring, at arrangementet er støttet af Kalundborg
Kommunes Koncertudvalg
- Arrangementer skal oprettes i Kulturkalenderen på Oplev Kalundborg
6. Sekretariat
Den faglige enhed Kultur og Fritid varetager sekretariatsfunktionen.
Koncertudvalgets funktionsperiode følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.