Kalundborg Kommunes

Ressourceorienterede børnesyn

“Vores stemme er vigtig, og vi vil gerne inddrages i ting, der vedrører vores liv.”

Kalundborg Kommunes Børne- og Ungepolitik bygger på et tydeligt ressourceorienteret børnesyn: Børn og unge ses som kompetente aktører, der skal høres, mødes med respekt og sikres trivsel og støtte – uanset deres baggrund eller livssituation.

Kort sagt: Alle børn og unge skal have mulighed for at indfri deres fulde potentiale.

For at gøre dette levende i hverdagen besluttede Kommunalbestyrelsen at afholde en temadag, hvor børn, unge, forældre, medarbejdere og ledere sammen satte fokus på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at arbejde med dette børnesyn i praksis.

Den 27. maj 2025 blev temadagen skudt i gang med musikalsk energi fra Musisk Skoles elever, som åbnede dagen med at synge URO’s nummer Føles Godt – en påmindelse om, at ikke alle passer i små kasser, og at forskellighed er en styrke.

Dagen bød på drøftelser, film og faglige oplæg, hvor både børn og unge delte deres oplevelser af, hvornår de føler sig mødt som kompetente og inddragede.

Forældre, ledere og medarbejdere lyttede, reflekterede og lod sig inspirere – alt med ét fælles mål: At blive endnu bedre til at møde børn og unge med blik for deres ressourcer.

Temadagen var dog kun begyndelsen. Hvis børn og unge i Kalundborg Kommune for alvor skal mærke, at vi tror på dem, skal vi stå sammen om at få børnesynet til at leve hver eneste dag, når de møder os i skole, dagtilbud, fritidsliv og fællesskaber.

Det kræver, at vi holder retningen, deler viden, og bliver ved med at omsætte gode intentioner til konkret praksis.

Derfor har oprettet denne platform til alle jer, der ønsker at styrke børnesynet i hverdagen eller blot vil lade jer inspirere af de refleksioner, erfaringer og perspektiver, der blev delt på temadagen.

Børnesynet er allerede en integreret del af arbejdet i Kalundborg Kommune, og med denne platform håber vi at understøtte den fælles ambition om at bringe det endnu mere i spil i dagligdagen.

For at følge op på, hvordan det ressourceorienterede børnesyn er kommet ud og leve efter temadagen den 27. maj 2025, vil der blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse ved udgangen af 2025.

Evalueringen skal give et indblik i de gode eksempler, udfordringerne og erfaringerne fra praksis, samt hvordan vi i Kalundborg Kommune kan styrke det ressourceorienterede børnesyn endnu mere.

 

Birgitte Schjær fortalte på temadagen om

Før-under-efter

Det metodiske arbejdsredskab før-under-efter, blev gennemgået på temadagen.

Metoden har til sigte at styrke inddragelsen af børn og unges perspektiver i praksis.

Klik på boksen og læs mere om metoden, og se en video der fortæller nærmere om hvordan du kan bruge den i praksis.

Før-under-efter

Det var også denne video, der blev brugt som inspiration til workshop/øvelse 4 på temadagen. Læs mere om øvelse 4 længere nede på siden.

Øvelser

Inspirationsmateriale fra temadagen

På temadagen blev der faciliteret nogle drøftelser om arbejdet med det ressourceorienterede børnesyn i praksis i Kalundborg Kommune. Klik på linket nedenfor, for at finde fordelingssiden med de 4 øvelser der tager afsæt i workshops fra temadagen, og hvordan I som fagpersonale kan bruge det i jeres hverdag som inspiration.

I finder øvelserne her