Det samlede affaldsgebyr består af disse fire delgebyrer:
- Grundgebyr – det dækker vores administrationsomkostninger.
- Dagrenovationsgebyr – det dækker tømning af din beholder til rest/mad.
- Genanvendelige fraktioner – det dækker tømning af din beholder til papir/pap og metal/plast/drikkekarton samt behandling af affaldet.
- Genanvendelsesgebyr – det dækker diverse ordninger for genanvendelse, herunder genbrugspladser, tømning af flaskekuber, tømning af miljøkassen og indsamling af småt elektronik.
Grundgebyr, dagrenovationsgebyr og tømning af din genanvendelige beholder til papir/pap og metal/plast/drikkekarton samt genanvendelsesgebyr er obligatorisk for alle husstande.
Sådan opkræver vi gebyret
Vi opkræver affaldsgebyret via ejendomsbidragsbilletten. Vi lægger ejendomsbidragsbilletten for året i din e-Boks i slutningen af januar.
Der er ikke et indbetalingskort med, når du får din bidragsbillet. Det sender vi lige inden betalingsfristen, som er i marts. Du kan også tilmelde betalingen til Betalingsservice, så det kører automatisk fremover.