TAK FOR MAD

Hver dag smider danske husstande mad ud, som stadig er godt.

En kampagne mod madspild

Hver dag smider danske husstande mad ud, som stadig er godt. I gennemsnit smider vi mad ud for 1.000 kr. per dansker årligt. Det er både dyrt for pengepungen og miljøet. Se Dakofas rapport om madspild.

Minimeringen af madspild indgår i Kalundborg Kommunes affaldsplan, og med kampagnen TAK FOR MAD vil vi hjælpe dig til at mindske madspild, så vi sammen kan komme i mål. 

Syv gode råd til at begrænse madspild

Følg disse syv råd og vær med til at begrænse madspild:

  1. Køb kun den mad, der er behov for.
  2. Opbevar maden korrekt.
  3. Tilbered kun den mad, der vil blive spist.
  4. Gem madrester – også de små –  og brug dem senere til madpakken, snack om eftermiddagen eller retter den efterfølgende dag.
  5. Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen – ikke alle varer skal i skraldespanden efter udløb.  
  6. Lav en madplan, der passer til din familie – en madplan giver mulighed for at handle stort ind et par gange om ugen. Når du laver planen, kan du tjekke, hvad du allerede har i køleskab, fryser og skuffer.
  7. Tøm køleskabet – på internettet kan du finde flere hjemmesider, hvor du kan indtaste de varer, du har i køleskabet, og få forslag til opskrifter. 

Ideer til at mindske madspild

Med Overskudsonsdag og Kan det vafles? kan du få konkrete råd til at mindske madspild og spare både penge og tid med god klimasamvittighed. 

Brug dine rester på overskudsonsdag – spar tid og penge med god klimasamvittighed.

Vil du også have mere overskud i hverdagen?

Overskudsonsdag er dagen, der byder på buffet af ugens rester, eller hvor du lige får ryddet ud i køkkenskabene ved at bruge de sidste rester i madlavningen (så kan du også springe indkøbsturens ræs over). Det er her, du får overskud på både bankkontoen og klimakontoen. Ved at indføre overskudsonsdag kan du flytte energi og tid fra madlavningen til noget af alt det andet, du gerne vil have overskud til.

Inviter venner eller familie til sammenskudsgilde. Hvis alle tager rester med, får man hurtigt en indbydende buffet uden den store forberedelse. Så er der energi til at hygge sig og slappe af i godt selskab.

Biksemad

Biksemad kender vi som en herlig sammenstegning af kød, løg og kartofler med spejlæg på. Men bruger man blot konceptet, kan man erstatte ingredienserne med de rester, man nu har. Nogle ville nok kalde det pyt-i-pande.

Her er nogle eksempler på rester, der kan puttes i panden:

  • Kødet kan være kylling, bacon, pølser, rester af steg, koteletter eller bøf – eller hvad du har i overskud.
  • Løg og kartofler kan suppleres af andre grøntsager, for eksempel porrer eller kogte rodfrugter.
  • Snittet eller hakket kål.
  • Peberfrugter, tomater, squash eller aubergine.
  • Kogte linser, bønner eller ærter.

Stegte ris

Stegte ris er en perfekt måde at bruge kogte ris og rester af grøntsager, skaldyr, fisk og kød.

En grundopskrift består af:

  • Hvidløg
  • Kogte ris
  • Sesamolie
  • Forårsløg
  • Eventuelt æg.

Det hele – på nær æg – svitses i en wok eller pande ved høj varme. Når den er næsten færdig, skubbes risene til side, og der tilsættes to eller flere piskede æg, som røres rundt som røræg og efterfølgende blandes med resten af retten.

Brug, hvad du lige har i overskud, og steg det med risene, for eksempel:

  • Svampe
  • Løg, porrer, purløg, karse
  • Fintsnittede gulerødder, salat, kål og andre grøntsager
  • Kød, fisk og skaldyr.

Smag til med det, du nu har, for eksempel soja sauce, ingefær, bouillon, chili, fiskesauce, krydderurter, salt og peber.

Wraps og pandekager

Wraps er kendt fra mange forskellige retter: durumruller, tortilla wraps og madpandekager. Det mest fantastiske er, at man kan fylde dem med hvad som helst –  det gør dem naturligvis perfekte til rester.

Du kan tage den nemme løsning og købe færdiglavede wraps, eller du kan lave dine egne pandekager fra bunden.

Fyld dem med rester af gryderetter eller de lækre ting fra køleskabet, som snart skal spises op:

  • Rester fra gryderetter som kødsovs og dahl
  • Salat – her kan også bruges blandet salat.
  • Revet rodfrugter
  • Hakkede grøntsager som tomat, squash, aubergine og kål
  • Grøntsagsmos
  • Kød
  • Ost, skyr, yoghurt
  • Pålæg.

Burgere og pitabrød

Burgeren er en favorit, når der laves aftensmad i de danske hjem. Og pitabrød er en absolut klassiker. Begge er en perfekt anledning til at komme resterne til livs og lave en buffet for familien eller vennerne.

Her finder du ideer til buffeten:

  • Diverse salater, både de blandede, enkle eller mere snaskede af slagsen, som coleslaw
  • Tomater, squash, peberfrugt, agurk og lignende
  • Rester af steg, kylling eller andet kød
  • Bøffer af overskydende grøntsager eller bælgfrugter, panerede grøntsagsskiver.
  • Dressing, yoghurt, ketchup, mayonnaise, remoulade (klip plastikflasken op, der er sikkert en god rest i bunden)
  • Rester af gryderetter, for eksempel dahl, kødsovs eller millionbøf (det er nok mest til pitabrødene)
  • Æg og ost.

Husk, at du også kan bage rester ind i bollerne eller brødene, hvis du selv laver dine burgerboller eller pitabrød.

Musaka, lasagne og pasta

Her handler det om lag på lag på lag på... I musaka adskilles lagene af aubergineskiver, i lasagne af pastaplader og i lasagnette af et lag pastaer. Og så er der selvfølgelig saucen og osten.

Brug de sidste pastaer bagerst på hylden, eller prøv at erstatte nogle af lagene med de rester, du alligevel skal have spist op:

  • Skiver af kartoffel, gulerod, squash eller lignende i stedet for pasta eller aubergine
  • Rester af dahl, kødsovs eller andre gryderetter
  • Grøntsager, for eksempel spinat, revet rodfrugt, majs og ærter
  • Diverse saucer og sovser.

Pasta kan selvfølgelig også bruges i andre retter. Her er der rig mulighed for at få fyret nogle rester af, for eksempel i en overraskende pastasalat.

Prøv dig frem – måske opfinder du en ny familiefavorit.

Suppe

Suppe er den ultimative restesluger. Man kan både få brugt grøntsager og kød og toppet med rester.

Suppe kan endda få bugt med nogle af de rester, der ikke er helt så indlysende. Prøv at gemme dine gulerodsskræller, løgendersnutter, stilke fra krydderurter og andre smårester fra grøntsager, og kog dem til en skøn bouillon.

Her er nogle ideer til restesuppe:

  • Alle grøntsager – suppen kan eventuelt blendes.
  • Pølser, bacon, tofu, æg, rester af steg eller kylling.
  • Bønner og linser.
  • Bouillonen fra kogte stege, høns eller grøntsager.
  • Citrusfrugter, eddiker, fløde og krydderier kan løfte suppen.

Topping på supper er en nem måde at få brugt de sidste rester af dit og dat:

  • Nødder, frø, kerner
  • Yoghurt, creme fraiche, skyr
  • Brød lavet til croutoner eller drys
  • Chili, forårsløg, karse, spirer og skud.

Grød, marmelade og smoothies 

Frugt og bær kan godt komme til at se lidt kedelige og maste ud, men de gemmer stadig på stort potentiale. Meget frugt og bær kan fryses ned og gemmes til senere brug.

Grød

Frugter og bær kan bruges til grød i sig selv, for eksempel jordbærgrød, rødgrød eller æblemos. Men de kan også tilsættes i eller på for eksempel havregrød.

Bær og revet frugt kan koges med i havregrøden eller bruges som topping med nødder eller kerner.

Æbler, pærer og blommer kan koges til grød, som også kan bruges i bagværk.

Solbær, jordbær, kirsebær, hindbær, stikkelsbær og så videre kan laves til grød.

Vanilje, kanel, mandler kan tilsættes grøden.

Marmelade

Marmelade og syltetøj er en fantastisk måde at få brugt rester af bær og frugt.

Se, hvad du har af rester, og kog en spændende marmeladeblanding:

  • Solbær, brombær, jordbær, hindbær, stikkelsbær, blåbær og så videre
  • Hyben, æble, figen, pære, blommer, mirabeller og lignende.

Vanilje, kanel, kardemomme, stjerneanis og andre krydderier kan give smag til marmeladen.

Smoothies

Med smoothies og milkshakes kan du også få brugt rester af mælkeprodukter og grøntsager. Smid det hele i blenderen, kør det grundigt igennem, og nyd en kold drik.

  • Frugt og bær
  • Mælk, plantedrikke, yoghurt og is
  • Juice og saft
  • Spinat, avocado, bladselleri og lignende grønt.

Giv arbejdsdagen lidt spice

Læg på

Ofte har man rester fra aftensmaden, som sagtens kan bruges på rugbrødsmaden dagen efter. En lækker tomatmad af den tomat, der var for meget i pakken, eller måske en klassisk frikadellesandwich. Lav spreads af de kogte grøntsager, som ikke blev spist op, eller en spændende pålægssalat af kød- og grøntsagsrester.

Mix it up!

Mix ugens rester til en god salat. Ofte kan der være grøntsager tilbage, som ikke blev brugt, eller man fik lige kogt lidt for meget pasta. Måske er der endda en smule kylling tilovers fra i går. Heldigvis er salater ikke så kræsne og vil gerne sammensættes af alt muligt, så hvorfor ikke blande det i madkassen? Top med en lækker dressing.

Pak det ind

Brug ugens rester som lækkert fyld i wrap, pandekage eller pitabrød. Den sidste sjat dahl eller kødsauce er måske ikke nok til aftensmaden næste dag, men den er perfekt som fyld til frokost. Rester af grønt, mælkeprodukter, falafler, tofu eller kød er også oplagte muligheder.

Shake it!

Frugt kommer ofte i store pakker, og måske får man ikke lige spist det sidste æble, for det var stødt, eller bananen er blevet lidt mere brun, end man synes om. Heldigvis kan de drikkes! Blend din overskydende frugt til lækre smoothies eller milkshakes. Og prøv at tilsætte nogle af dine andre rester, som bladgrønt, juice eller krydderier.

Hvis du har mere, end du orker at drikke, kan både smoothies og mange frugter og grøntsager fryses og gemmes til senere brug. Du kan jo lave dine egne frugt og grønt blandinger til smoothies mixes, som er nemme lige at smide i blenderen en doven dag.

Hot stuff

Pak aftensmadens rester i praktiske frokostportioner, lige klar til opvarmning i mikrobølgeovnen. Har din arbejdsplads ikke en mikrobølgeovn? Så er det vist på tide at foreslå chefen et nyt indkøb – din arbejdsplads skal da også med på den grønne madspildsbølge.

Selv de mindste madpakker gør en stor forskel

Det er altid stort, når de små starter i dagpleje eller vuggestue. Så skal der pakkes skiftetøj, sovebamse, sutter og måske madpakke. Her kan rester også sagtens indgå, men der er nogle ting, man skal være opmærksom på. Derfor anbefaler vi at kigge i Sundhedsstyrelsens guide: Mad til små - fra mælk til familiens mad

Kan det moses? Kan det mases?

Hvis du har bløde frugter eller bær tilovers, kan du overveje at lave en mos som topping på yoghurt eller kold grød. Husk en ske.

Dip dippelip dip dirum dip

Saucer, sovser og supper kan sagtens bruges som dip næste dag. Du kan også lave en lækker hummus, salsa eller anden dip af dine grøntsagsrester. Børn elsker at dyppe, så slå dig løs med grøntsagsstænger, brødstænger og lignende, som barnet kan dyppe med (se Sundhedsstyrelsens vejledning i forhold til hårde grøntsager).

Snackpack rimer på backpack

Pak de små rester på indbydende vis til en snack-pack-tapas. Lav en lille frugtsalat, skær sprøde grøntsagsstænger, og rist brødet med skønne krydderier. Du kan også lave snackspyd – sæt forskellige rester på pinde, og leg med farver og konsistens. Og husk endelig lidt dippelip.

Der bor en bager på Restegade

Vi kender alle gulerodsboller, men har du overvejet kartoffelboller, spinatboller eller æbleboller? Eller næsten en hvilken som helst anden grøntsag eller frugt i boller?

Du kan også bruge resterne fra aftensmaden i pirogger eller andre små dejpakker, som passer perfekt til små hænder.

Pizzasneglen er også en populær klassiker. Erstat det sædvanlige skinke- og majsfyld med lækre rester fra køkkenet eller aftensmaden. Kun fantasien sætter grænser.

Mit barn har ikke spist op!

Er der friske rester, som sagtens kan leve en dag endnu? Så læg dem på køl, og brug dem i morgendagens madpakke – til dit barn eller dig selv.
Måske er der også en lækkerbid til hunden, katten eller naboens høns.

Hvis maden ikke kan gemmes en dag mere, skal madpakken sorteres:

  • Madresterne skal smides i bioaffald.
  • Sølvpapir skal smides i metal.
  • Mellemlægspapir og madpakkepapir skal smides i restaffald.

Teenagerens G.O.A.T.-madpakke

Vi ses på grillen!

Mange rester kan smides i en burger, og med nok snask bliver alle burgere perfekte. Lav grøntsagsresterne til bøffer, omeletter eller panerede skiver, eller brug kødresterne fra i går. Fyld godt med grønne sager i som salat, eller lav en slaw af dem. Hvis du selv bager bollerne, kan der sagtens bages en masse gode rester i. Der er ingen grund til at smutte forbi McD, når man har den bedste takeaway hjemmefra.

Sagde du Pokémon?

Poke bowl er en genial mulighed for at lave buffet i madpakken. Den består normalt af ris med en masse forskellige toppings serveret som en slags minibuffet. Men man kan også sagtens bruge andet end ris, for eksempel linser, bulgur eller perlespelt, der er tilovers. Arrangér forskellige restetoppings ovenpå, prøv stegte grøntsager, resterne af gårsdagens kylling eller fisk, eller lav en miniomelet af de sidste to æg, der alligevel snart når udløbsdatoen. Drys med lidt lækre frø eller nødder, og top med favoritsaucen. Resten af klassen vil sende din madpakke misundelige blikke.

Copy paste

Ej, selvfølgelig kopierer du da ikke – medmindre det er maden. Copy paste aftensmadens rester lige ned i madkassen. Det var da hurtigt sluppet!

Mom’s spaghetti

Tag din spaghetti med på floor, og sving den rundt i en salsa. Eller måske den der pestosang lige skal på. Er du mere til pasta, kan du lave dit eget remix med overskydende salat og grøntsager, ost og falafel eller kød fra aftensmaden.

Selvom det er godt at bruge sine rester, er der også mad, som bliver til affald. Det er for eksempel bananskræller, fordærvede råvarer eller æggeskaller. De kan enten komposteres eller smides ud i biospanden.

Derudover kommer mange af vores fødevarer i emballage, som også skal sorteres, når det smides ud.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald, er der hjælp at hente i Perfect Waste-appen og i vores sorteringsvejledning.

Sprøde vafler, søde vafler, salte vafler, stærke vafler... Vafler åbner for en verden af muligheder – hvis man er modig. 

Kan det vaffornoet?

Vafler er en oplagt mulighed for at eksperimentere og få ryddet ud i køkkenet. Det er en sjov måde at mødes med venner og familie. Og børn (og voksne) vil elske det legende element i madlavningen. 
 
Der er rig mulighed for at få brugt sine rester til vafler. Frugt og grøntsager, pålæg, kød og tofu kan blandes i dejen. Og de tørre ingredienser, der gemmer sig bagerst i skabet, kan give vaflerne et interessant pift. Nogle rester kan vafles på den dovne måde – prøv for eksempel at putte en æbleskive i vaffeljernet.  

Så før du smider maden ud, spørg dig selv: Kan det vafles? 

Grundopskrift

250 g mel 

1 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

4 æg

200 g sukker

150 g smør el. margarine, smeltet

Rester efter smag.

  1. Bland mel, bagepulver og salt samt tørre rester.
  2. Pisk æg og sukker sammen, og tilsæt det smeltede fedtstof samt våde rester.
  3. Bland de tørre ingredienser i de våde ingredienser til en lind dej.
  4. Bag vaflerne, og nyd dem!

Download opskriften på søde vafler.

Grundopskrift

2 dl mel

1/2 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

2 æg

2 dl mælkeprodukt el. plantedrik

Rester efter smag.

  1. Bland mel, bagepulver, tørre rester og salt.
  2. Pisk æg, mælkeprodukt/plantedrik og våde rester sammen.
  3. Bland de tørre ingredienser i de våde ingredienser.
  4. Bag vaflerne, og nyd dem!

Download opskriften på madvafler.

Tag et smut forbi direkte genbrug på genbrugspladsen for at se, om ikke der skulle være et til dig.

Eller har du lige fået det nye smarte vaffeljern, du ønskede dig? Så aflevér dit gamle vaffeljern til direkte genbrug, hvis det stadig virker.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sortere emballagen fra dit vaffeljern, så spørg en medarbejder på genbrugspladsen.

Find din nærmeste genbrugsplads her

Miljø og affald

Madspild skyldes ofte en overproduktion af mad – også i hjemmet. Det betyder, at energien og ressourcerne anvendt til at producere maden spildes. Ved at reducere madspild kan alle bidrage til, at vores mad udnyttes bedre.

Der er mange gevinster ved at reducere madspild i hjemmet, både økonomisk og klima- og miljømæssigt. Mindre madspild betyder mindre belastning på klima og miljø, da de ressourcer, der anvendes til landbrug, i højere grad udnyttes. Mindre madspild betyder også, at din mad vil række længere. På den måde kan du spare en indkøbstur og på husholdningsbudgettet.

I 2021 havde de danske husholdninger et madspild på 235.000 tons. Det var mere end det madspild, der var i landbrugsproduktionen og i detail-, engros- og servicesektoren. Du kan lære mere om madspild og madaffald på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside.

Madspild eller madaffald?

Madaffald og madspild adskiller sig på én væsentlig måde:

  • Madspild er mad, der smides ud, selvom det stadig er friskt nok til at blive spist. Det kunne for eksempel være rester, der fortsat er gode.
  • Madaffald er ikke-spiseligt. Det kunne for eksempel være for gammel mad eller uspiselige skræller, kerner, ben og knogler.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer madaffald, kan du bruge sorteringsvejledningen.

Hvad sker der med madaffaldet?

Vi kan ikke helt undgå madaffald – men madaffaldet kan stadig bruges til biogas og gødning. Biogas regnes for CO2-neutralt og er en vigtig brik i den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at alle uspiselige madrester ender i madaffald frem for restaffald.

Så hvad sker der med dit madaffald, når din affaldsbeholder bliver tømt? Det kan du få svar på ved at se denne video eller læse mere nedenfor.

Forbehandling af madaffaldet

Først køres madaffaldet til omlastning hos ARGO i Roskilde. Her samles madaffaldet fra ARGO’s ni kommuner i en silo for sig selv, mens restaffaldet læsses af til forbrænding.

Fra ARGO i Roskilde køres madaffaldet til forbehandling hos Gemidan i Ølstykke. Her skilles poserne og madaffaldet fra hinanden.

Når poserne og madaffaldet er blevet skilt ad, bliver madaffaldet tilsat vand for at understøtte en forrådnelsesproces. Dette kaldes pulp, en slags biomasse-grød. Pulpen køres derefter til et biogasanlæg.

Bioforgasning

På biogasanlægget blandes madaffaldspulpen med andre typer af organisk affald, blandt andet gylle fra landbruget, tang eller organiske overskudsprodukter fra industrien.

Det organiske affald blandes i store tanke uden ilt, hvor der sker en forrådnelsesproces, der danner gasser, som er anvendelige i energiproduktion. Dette kaldes biogas.

Energi og gødning

Biogassen kan anvendes til produktion af el, varme og biobrændsel i transportmidler. Sorteringen af dit madaffald bidrager til, at danske husstande kan tænde for varmen, og at busser, lastbiler og skraldebiler kan køre på grøn energi.

Når gassen er trukket ud af pulpen, er der stadig afgasset biomasse tilbage. Dette restprodukt indeholder næringsstoffer som kvælstof og fosfor, der er nødvendige for planters vækst. Derfor kan den afgassede biomasse bruges som gødning i landbruget, så vi får recirkuleret de ressourcer, der er brugt ved produktionen af din mad. Når du sorterer dit madaffald korrekt, bidrager du derfor også til, at vi kan mindske brugen af kunstgødning i landbruget til fordel for klima og miljø.

Vil du lære mere?

Du kan lære meget mere om madaffald og madspild her:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Madspild

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Madspild i tal

OneThird: Klima- og økonomiske konsekvenser ved madspild 2025

EuroStat: Food waste and food waste prevention – estimates.

Kontakt

Har du spørgsmål?

Du kan skrive til affald@kalundborg.dk, hvor vi vil svare hurtigst muligt.