Information om demenskor
Flere undersøgelser viser at musik og sang bidrager til livskvalitet og velvære hos personer med demens. Det vil vi gerne være med til og vi har nu muligheden for at tilbyde borgere med en demenssygdom og deres pårørende at synge sammen med andre.
Vi er så heldige at have et samarbejde med Ursula Skov, som er musikterapeut. Ursula vil spille musikken og sætte os i gang med at synge. Ursula har i 2023 startet et demenskor, i Odsherred kommune - med stor succes.
Sognepræst Christina Morsing har venligst udlånt sognehuset til demenskoret.
