Fra 1. januar 2026 kan du som borger kun aflevere dine brugte batterier på genbrugspladsen.
Det betyder, at du ikke længere kan aflevere batterier:
- i en pose på låget af din affaldsbeholder
- i batteribokse
- i miljøkassen
Ændringen skyldes, at ansvaret for indsamling og behandling af batterier overgår fra kommunerne til producenterne af batterier. Det er en del af de nye EU-regler for batterier.
