Kollegier og studieboliger

Der er gode muligheder for at bo godt i Kalundborg. Det gælder uanset om du gerne vil bo tæt på andre eller helt for dig selv.

Kalundborg Kollegiet

Kalundborg Kollegiet byder på helt nye, gennemrenoverede rammer for dit studieliv. Alle lejligheder og værelser har eget badeværelse med bruser. Der er lejligheder med eget køkken og lejligheder, der deler et stort moderne fælleskøkken. Derudover byder kollegiet på både lækre fællesarealer, bordtennis, grill, depotrum, internet og fjernvarme.

Kontakte kollegiet direkte for at høre om ledige boliger: Tlf.: +45 23 81 90 50, Email: info@kalundborgkollegiet.dk. Eller gå til hjemmesiden:

Kalundborg Kollegiet

Mobilhouse

Du kan også finde meget prisvenlige studieboliger i modulbyggeriet Mobilhouse, både som individuelle værelser og til deling med andre studerende. 

Læs mere om Mobilhouse her.

Rynkevangen

Rynkevangen er et nyt og attraktivt studieboligområde under udvikling tæt på Campus Kalundborg. Der vil i begrænset omfang være mulighed for indflytning før studiestart i september 2026. Resten af boligerne vil blive opført løbende det kommende år.

Området består i øjeblikket af to separate studieboligprojekter:

Schibler

Moderne lejligheder på 25 m² med eget køkken og badeværelse samt adgang til et fælleshus. De første lejligheder forventes klar til indflytning d. 15. oktober 2026, mens de resterende boliger forventes færdiggjort i løbet af foråret 2027.

Boligerne bygges og administreres af firmaet Schibler mens udlejning sker via ejendomsmæglerfirmaet Home.

Læs mere og skriv dig op her:

Schibler Rynkevangen studieboliger

Home Rynkevangen studieboliger

For dem, der skriver kontrakt til de første boliger fra 15. oktober, vil der være mulighed for at blive indkvarteret i midlertidige mobile homes på området fra studiestart inden d. 1. september og indtil boligerne står klar.

Hvis du vil høre mere om denne mulighed, så skriv til Kalundborg Kommunes bosætningsteam på flyttil@kalundborg.dk

Wohn

Moderne lejligheder på 23 m² med eget køkken og badeværelse. De første lejligheder forventes klar fra februar 2027, og byggeriet fortsætter frem til august 2027.

Et link til ansøgning og opskrivning vil blive offentliggjort på denne side, når det er tilgængeligt.

Øvrige boligløsninger

Derudover er der almindelige private lejeboliger i byen til rimelige priser.

Hvis du er interesseret i at dele bolig med andre studerende i Kalundborg, så kan du forsøge at finde bofæller via facebookgruppen Student Housing Kalundborg.

Se Student Housing Kalundborg facebookgruppen her

Læs mere om boligsøgning i Kalundborg her.