Work in Kalundborg - nyhedsbrev vinter 2026

Work in Kalundborg bidrager til din rekruttering, opkvalificering og fastholdelse.

Tak fordi vi må sende dig vores nyhedsbrev

Jobcenter Kalundborg/ Work in Kalundborg arbejder målrettet for at sikre virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft – både nationalt og internationalt. Vi understøtter virksomheder i hele processen fra rekruttering til fastholdelse og kompetenceudvikling, så I står stærkt i et marked med stigende konkurrence om talent.

Samarbejdet med det lokale erhvervsliv er centralt for vores arbejde, og vi står altid til rådighed, hvis din virksomhed har behov for sparring eller rekrutteringshjælp. Kontakt os på workin@kalundborg.dk eller tlf. 2132 3395.
I denne udgave finder du information om kommende arrangementer, internationale rekrutteringsmuligheder og erhvervsmentorordningen.

Med venlig hilsen Lasse Bjerregaard, Arbejdsmarkedschef

Del nyhedsbrevet med en kollega, eller tilmeld jer her.

Karrieremessen i Kalundborg flytter til september

Den årlige karrieremesse – et centralt mødested for virksomheder og jobsøgende – afholdes i år i september som følge af ombygningen af Kalundborg Hallerne. Vi forventer fortsat omkring 1.000 besøgende fra hele landet.

Forberedelserne er i gang, og messen vil som altid give virksomheder mulighed for at møde kvalificerede kandidater og styrke fremtidige rekrutteringer.

Ønsker du at deltage eller modtage yderligere information, kan du kontakte os på karrieremesse@kalundborg.dk. Program og praktiske detaljer offentliggøres løbende.

__________

Fælles jobmesse i Nordvestsjælland

I samarbejde med Holbæk og Odsherred Kommuner inviterer vi igen til fælles jobmesse. 

Dato: torsdag den 12. marts 
Sted: Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter

Messen er relevant for virksomheder med behov for både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Her møder I jobsøgende fra hele Nordvestsjælland og kan præsentere jeres jobmuligheder.

Læs mere og tilmeld dig her

__________

Har du stillinger til internationale kandidater?

Kalundborg Kommune intensiverer indsatsen for at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft. Derfor deltager Jobcenter Kalundborg og Work in Kalundborg igen i år på Emigration Expo i Holland – Europas største emigrationsmesse med mere end 12.000 besøgende.

Her præsenterer vi både området og konkrete jobmuligheder for internationale kandidater, særligt inden for områder med mangel på arbejdskraft: industri, sundhed, biotek, økonomi og ICT.

Hvis din virksomhed har ledige stillinger, der er relevante for internationale profiler, kan de medbringes på messen. Send stillingerne til workin@kalundborg.dk.

__________

Bliv erhvervsmentor – og gør en konkret forskel for en ung i Kalundborg

Vi søger løbende flere erhvervsmentorer, for der er mange unge, der kan profitere af det særlige, en erhvervsmentor kan. Næste mentorhold starter onsdag den 25. februar. Det er din mulighed for at gøre en direkte, positiv forskel for en ung, der har brug for støtte til at komme godt i gang med job eller uddannelse.

Som erhvervsmentor bliver du en vigtig del af en indsats, der skaber resultater. Du giver en ung adgang til viden, netværk og perspektiver, som kan være afgørende for deres fremtid. Samtidig bliver du en del af et stærkt mentorkorps på ca. 45 engagerede mentorer, hvor du får professionel sparring, netværk og løbende kompetenceudvikling.

Vi har brug for flere dygtige og engagerede kræfter, så endnu flere unge kan få den støtte, de efterspørger. Din indsats kan være det, der gør forskellen.

Se videoen om mentorordningen og hør direkte fra mentorer og mentees, hvordan relationen skaber udvikling og nye muligheder.

Se vores nye video, læs mere og tilmeld dig nedenfor.

Læs mere og tilmeld dig her

Kontaktpersoner

__________

Virksomhedsservice - Work in Kalundborg

Vi tilbyder professionel sparring og hjælp til rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere - både danske og internationale. Vi rådgiver om ordinære ansættelser, projektansættelser og ansættelser med tilskud.

Du kan kontakte os på workin@kalundborg.dk eller tlf. 2132 3395.  

Læs mere om vores services her

Se den aktuelle eventkalender og tilmeld dig her

__________

Med venlig hilsen

Jobcenter - Work in Kalundborg

Ønsker du sparring, rekrutteringshjælp eller har du spørgsmål til nogle af ovenstående tilbud? Kontakt os på workin@kalundborg.dk – vi er her for dig!