Det skal være let at være frivillig

Vi ved

Når det er let og tilgængeligt at yde en frivillig indsats, skaber det motivation, hvor mange barrierer har den modsatte effekt. Det skal med andre ord opleves let at være frivillig, og det er væsentligt, at der ikke bruges energi på ting, der ikke bidrager direkte til den frivillige indsats.

Mange frivillige kan opleve processer og procedurer som unødige benspænd, der tager energi og engagement fra frivillighedsopgaven. Motivationen bor i relationer og oplevelsen af at bidrage. Her rummer netværk og erfaringsudveksling betyde-lige muligheder.

Oplevelsen af at være frivillig afhænger også af viden, oplevelsen af at blive behandlet ens samt følelsen af kompetent at kunne bidrage. Derfor har kompetencer inden for særligt bestyrelsesarbejde, konflikthåndtering, processer, ledelse, digitale løsninger og ansøgning af puljer stor betydning.

Vi vil

  • Skabe rum og plads for at alle frivillige og foreninger kan mødes i fælles miljøer, hvor frivilligheden kan få de bedste muligheder for at udvikle sig på tværs af interesser og aldersgrupper.
  • Støtte frivillige med relevante kompetenceløft, udviklingsmuligheder og kurser i tæt dialog med de behov, som frivillige oplever.
  • Gøre processerne for bestyrelserne så enkle som muligt og gøre afstanden fra frivillige til fagområder kortest mulig.