Se efter skiltet "Færdsel på isen tilladt"
Når frosten sætter ind, måler vi løbende isens tykkelse og vurderer, om den kan bære. Indtil andet er meldt ud, er al færdsel på isen forbudt ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb, gadekær med videre.
Først når skiltet ”Færdsel på isen er tilladt” er sat op, er det lovligt at gå ud på isen.
Vi forbyder generelt færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb, gadekær med videre.
Undtaget for ovenstående bestemmelse er syv udvalgte søer, hvor vi efter måling af isens tykkelse tillader færdsel på isen.
Hvis vi har målt, at isen er mere end 13 cm tyk, finder du skilte med teksten ”Færdsel på isen er tilladt”, ligesom du også kan se det herunder, da der så vil stå et ”Ja” under kolonnen ”Åben?”.
Søerne bliver ikke fejet.
Kalundborg Kommunes skøjtesøer
| Sted | Krav til isens tykkelse | Åben? |
| Ellingelund, Kalundborg | 13 cm | Nej |
| Gørlev sø | 13 cm | Nej |
| Høng Hallen sø | 13 cm | Nej |
| Rørby regnvandsbassin | 13 cm | Nej |
| Sejerø gadekær | 13 cm | Nej |
| Snertinge gadekær | 13 cm | Nej |
| Østergårdsparken sø, Ubby | 13 cm | Nej |
Selvom en sø åbnes for færdsel, er færdsel på isen altid på eget ansvar. Færdsel på isen skal ske med sund fornuft. Det tilrådes, at børn altid færdes på isen sammen med en voksen.
I weekenden bliver hjemmesiden ikke opdateret. Hvis der sker vejrforandringer i weekenden med høje temperaturer, kan isens tykkelse komme under de tilladte krav.