Konkurrence: Tegn vores nye mødested i bymidten

Konkurrencen er åben for alle unge i alderen 15-25 år, der bor, går i skole, er i lære eller tager uddannelse i Kalundborg Kommune. Man kan deltage individuelt eller som gruppe

Baggrund

Mødestedet får en central placering i Kalundborg bymidte, midt i det nye byrum, som skal forbinde Bredgade med gågaden Kordilgade. Mødestedet bliver en meget synlig og genkendelig velkomst til Kalundborg med et integreret bykort. Mødestedet skal være en lun og gennemsigtig læ- og opholdsmulighed, der gør området til et hyggeligt sted at være både dag og aften.

Læs mere om baggrunden for mødestedet

De indkomne forslag udstilles i området, inden vinderne udvælges.

De præmierede forslag indgår som inspiration til projektgruppens beslutning om, hvordan det endelige resultat skal se ud, inden byggeriet påbegyndes.

Mødestedet forventes opført med hjælp fra smede-, elektriker- og tømrerlærlinge i efteråret 2026.

Inspiration, placering og omgivelser

Her kan du se mere om, hvor pavillonen skal stå, og hvordan omgivelserne ser ud i dag.

Hent dokument med placering og omgivelser

Billeder til inspiration:

Sådan deltager du

1. Lav dit forslag til, hvordan mødestedet skal se ud:

  • Du kan tegne, lave collage, modellere eller bruge AI – så længe idéen er din egen.
  • Du må ikke kopiere andres bygninger eller fotos.
  • Du må ikke deltage i mere end et forslag.

2. Besvar disse spørgsmål i din indsendelse:

  1. Hvilke tanker har du gjort dig i din besvarelse af opgaven?
  2. Hvad kunne gøre Kalundborg by endnu federe? Tænk både stort og småt.

3. Indsend dit forslag sådan:

  1. Sæt idéen op som en plakat i A3-størrelse og pdf-format.
  2. I plakatens nederste højre hjørne skal du skrive et selvvalgt kendeord på 5 karakterer. Det bruges til at identificere vindernes kontaktoplysninger.
  3. Send plakaten på mail til uddannelse@novonesis.com. I emnefeltet skal du skrive kendeordet på de 5 karakterer, som du har valgt.
  4. Vedhæft din pdf-fil, og skriv fuldt navn, alder, adresse og eventuelt uddannelses-/lærested. Husk alle navne ved gruppeaflevering. (Vi offentliggør ingen personlige oplysninger uden forudgående samtykke. Se hvordan vi behandler dine personoplysninger).

Frist for deltagelse

30. marts 2026

Præmier

Hovedpræmie til den bedste idé: 10.000 kr.
Gavekort til Vores Kalundborg for en samlet værdi af 10.000 kr. til andre gode idéer

Tips til din idé

Vi skal overholde nogle ret konkrete krav, når vi når til selve byggeriet. Du må gerne inkludere kravene i din model. Men vi kræver ikke, at du gør det – vi kan sagtens selv tilføje dem bagefter.

  • Pavillonen skal have en diameter på 4,5-5 m, tagkonstruktion dog op til 6 m.
  • Pavillonen skal have en bærende konstruktion i slebet rustfrit stål.
  • Pavillonen forventes bygget på et isoleret randfundament med isoleret gulv.
  • For at sikre handicapadgang og opfylde brandkrav skal der være to indgange med en fri minimumsbredde på 0,8 m og niveaufri adgang.

Bedømmelse og jury

Konkurrencen bedømmes af Novonesis, NEG, Ung Kalundborg, Ungerådet, Natteravnene og Kalundborg Kommune.

Der lægges vægt på:

  • Gode idéer til, hvad du ønsker dig af din by.
  • Hvilke tanker du har gjort dig i besvarelsen.
  • Visualisering af et mødested i form af en pavillon, der er tryg, lun og attraktiv. 
    (Pavillonen skal give ly, læ og varme. Den skal være gennemsigtig og tryg. Der kan være siddemøbler og andre elementer, der gør pavillonen attraktiv).
  • Bygbarhed
    (Pavillonen skal primært bygges af smede-, tømrer- og elektrikerlærlinge i materialerne slebet rustfrit stål, træ og glas. Pavillonens bærende konstruktion skal kunne bygges i rustfrit stål).
  • Udformning og arkitektonisk karakter
    (Kalundborg spænder fra middelalderby til industrisymbiose. Projektområdet er under renovering med sandfarvet teglbelægning og grønne bede i et primært organisk formsprog).
  • Vedligeholdelse
    (Pavillonen skal være robust og let at vedligeholde og rengøre).

Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med deltagelse i konkurrencen om at designe det nye mødested i bymidten.

Baggrund

I Kalundborg Kommune behandler vi personoplysninger som led i vores arbejde. Når vi behandler dine personoplysninger, er det et krav, at vi giver dig en række oplysninger om, hvordan vi behandler personoplysningerne. Det er vores oplysningspligt. Kravet følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14. Det kan du læse mere om nedenfor. Nederst finder du også et link til forordningens tekst.

Hvor har vi personoplysningerne fra?

Vi modtager dine personoplysninger fra Novonesis, som administrerer konkurrencens deltagere.

Formålet med vores behandling af dine personoplysninger

Formålet med, at vi behandler dine personoplysninger, er at vurdere din ide til Kalundborgs fremtidige mødested i bymidten og at finde vinderne af konkurrencen.

Kategorier af oplysninger

Vi behandler almindelige personoplysninger i forbindelse med konkurrencen. Det kan eksempelvis være navn, adresse, mailadresse og dit valgte kendeord.

Retsgrundlaget

Behandling af dine almindelige personoplysninger baserer sig på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Byfornyelsesloven, LBK 794 af 27/04/2021, §3.

Du kan finde lovgivningen i sin helhed på:

Databeskyttelsesforordningen: Lovgivning (datatilsynet.dk)

Byfornyelsesloven: Byfornyelsesloven (retsinformation.dk)

Modtagere af dine oplysninger

Dine personoplysninger kan blive delt med samarbejdspartnere i konkurrencens jury.

Opbevaring af personoplysninger

Det er forskelligt, hvor længe vi opbevarer dine oplysninger i Kalundborg Kommune. Vores kriterie for opbevaringen er, at personoplysningerne opbevares, så længe det er relevant og nødvendigt.

Hvis du gerne vil have oplyst, hvor længe specifikke oplysninger bliver opbevaret, er du velkommen til at kontakte Organisationsstaben i Kalundborg Kommune.

Dine rettigheder

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Du har følgende rettigheder:

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

  • Ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, og en række yderligere oplysninger, eksempelvis om, hvor vi har oplysningerne fra.

Ret til berigtigelse (rettelse)

  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.

Ret til sletning

  • Som udgangspunkt må vi som offentlig myndighed ikke slette dine oplysninger. Kun i ganske få tilfælde vil det kunne lade sig gøre. Kontakt os, hvis der er oplysninger, som du mener skal slettes.

Ret til begrænsning af behandling

  • Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

  • Du har ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

  • Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Kalundborg Kommune er dataansvarlig, og du har altid mulighed for at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger.

Databeskyttelsesrådgiver

Kommunen har også en Databeskyttelsesrådgiver. Kalundborg Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO) er: Bech-Bruun Advokatpartnerselskab, CVR. Nr. 38 53 80 71,

Gdanskgade 18, 2150 Nordhavn, Telefon: 72 27 30 02.

Du kan også kontakte kommunens DPO via dette link: https://dpo.bechbruun.com/kalundborg/

Klage

Du har ret til at klage til Datatilsynet over indsamling og registrering mv. af oplysninger om dig:

Datatilsynet: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Telefon: 33 19 32 00

dt@datatilsynet.dk