Formålet med lovens § 3 var at stoppe den tilbagegang, naturtyperne var udsat for landet over.
Med loven blev det forbudt at ændre ved naturområdernes tilstand, medmindre den kompetente myndighed, i dag kommunen, har givet dispensation.
Hvad er en ændring af tilstanden?
Som udgangspunkt må du anvende et beskyttet naturområde, som du hidtil lovligt har gjort, men du må ikke ændre tilstanden i området. Tilstandsændringer kan f.eks. være:
- Sprøjtning, gødskning og jordbehandling, f.eks. pløjning, såning mv.
- Terrænændringer i form af opfyldning eller afgravning
- Forandring af vegetationen ved tilsåning, tilplantning og rydning af krat m.m.
- Ændringer af vandstand i enge, søer og moser ved f.eks. dræning
- Ændringer af bund- og brinkprofil i søer og åer
- Rørlægning, regulering eller opstemning af vandløb
- Udsætning af fugle, fisk og krebs, hvor det ikke er sket før (dvs. siden 1. juli 1992)
- Udlægning af foder i eller ved søer, idet en øget næringsstoftilførsel kan bevirke en tilstandsændring.
Baggrund
Kommunen har som myndighed ansvaret for at administrere og føre tilsyn med naturbeskyttelseslovens § 3, herunder at give dispensationer med hjemmel i § 65 og for at ’foranledige ulovlige forhold lovliggjort’ efter § 73.
Kommunen har også ansvar for, at kortlægningen af § 3-beskyttet natur er retvisende, så disse oplysninger kan vises på kortsider hos kommunen, Danmarks Miljøportal og diverse fagsystemer hos statslige styrelser. Dette foregår ved en rullende gennemgang og opdatering af arealerne inden for 10-årige perioder.
Læs mere gennemgangen af § 3-arealerne:
10-års gennemgang af § 3-arealer
Det skal dog understreges, at det er naturtilstanden på arealet, der afgør, om et givent naturområde er omfattet af § 3-beskyttelsen, og ikke om det er anført eller, undtagelsesvist, er udeladt på diverse kort.
Naturbeskyttelsesloven har desuden et ’dynamisk naturbegreb’, dvs. at arealer både kan vokse sig ind i beskyttelsen (f.eks. ved forsumpning, så mosenatur opstår) og vokse ud af beskyttelsen igen (f.eks. ved at et hedeareal vokser til i en grad, så al hedevegetation til sidst er borte – så vil § 3-beskyttelsen også ophøre).
Det er altid lodsejeren eller brugeren af arealet, der har ansvar for, at der ikke sker indgreb i naturbeskyttede områder. Ved tvivlsspørgsmål bør Kalundborg Kommune altid kontaktes.