Klimatilpasning på Reersø

Et kommunalt fællesprojekt jf. §1a i kystbeskyttelsesloven

Halvøen Reersø er med sin geografi særligt udsat for havvandsstigninger og stormfloder. Samtidig forventes klimaforandringerne at medføre hyppigere og mere intense former for ekstremvejr.

Kalundborg Kommune har i samarbejde med lokale grundejere igangsat et helhedsorienteret klimatilpasningsprojekt for Reersø. Projektet har fokus på både tekniske løsninger og lokale hensyn og gennemføres i tæt samarbejde med borgere, foreninger og andre relevante aktører.

Klimatilpasningen tænkes sammen med øvrige indsatser og værdier, herunder Den Grønne Trepart, naturforbedring, rekreation, turisme, lokal udvikling og demokrati.

Som en del af processen er der etableret en dynamisk og åben arbejdsgruppe, der bidrager til at formulere fælles målsætninger og sikre, at løsningerne er godt forankret i de lokale forhold på Reersø. God kommunikation og transparens er bærende principper i arbejdet. Projektgruppen er opstået dynamisk mellem lokalbefolkningen og kommunen, og er åben for alle, der har lyst til at engagere sig.

God klimatilpasning kræver indgående kendskab til lokalområdet – både de fysiske forhold, hverdagslivet og de økonomiske rammer. Derfor er lokal viden afgørende, og samarbejdet med jer, der bor og ejer grund på Reersø, er en central del af projektet.

Ønsker du at deltage i arbejdet eller får mere at vide?

Kontakt Kalundborg Kommune på klima@kalundborg.dk

Aktuelt

For at informere hele lokalsamfundet om projektet, inviterer vi til Dialogmøde om Klimatilpasning

27. juni kl. 10–13 i Festteltet på Campingpladsen 

Kom forbi til kaffe, oplæg og dialog med kommunen og projektgruppen. 

Her er der plads til spørgsmål, erfaringer og lokale input.

Vi glæder os til at tale med dig!