Økonomi ved førtidspension - fra 2003

Det beløb, du kan få i førtidspension, afhænger af din indkomst og dit samlivsforhold

Førtidspension (tilkendt fra 2003) pr. måned i kr. før skat (2025) 

  • Enlig: 21.103 kr.
  • Gift/samlevende: 17.938 kr.

Din førtidspension kan blive sat ned, hvis du eller din eventuelle ægtefælle/samlever har indkomster over en vis størrelse ved siden af din førtidspension.

Beregn din førtidspension uden MitID

Her kan du uden MitID beregne, hvad du vil kunne få udbetalt som ny førtidspensionist. Beregningen er kun vejledende og er ikke en ansøgning. 

Beregn din førtidspension (uden MitID) - vejledende

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske eller praktiske fordele ved at dele udgifter og opgaver med en anden person. Fordelene skal svare til dem, som gifte har.

Du kan blive betragtet som samlevende, hvis:

  • Du bor sammen med nogen og deler husførelse, selvom personen ikke er din kæreste.
  • Du bor alene, men deler husførelse med en, der bor et andet sted, for eksempel din kæreste.

Hvis du bor med en bror eller forælder og deler husførelse, vil I ikke blive betragtet som samlevende, da I ikke kan gifte jer efter dansk ret.

Er du enlig eller samlevende - film

Kan jeg få tilskud ud over min førtidspension?

Du kan søge om økonomisk hjælp til for eksempel medicin eller uforudsete enkeltudgifter, hvis du ikke har mulighed for at betale for udgifterne. Du kan blandt andet søge om:

  • hjælp til uforudsete enkeltudgifter
  • hjælp til medicin og sygebehandling
  • hjælp til flytning

Enkeltydelse

Du kan også søge om boligstøtte, hvis du har udgifter til din leje- eller andelsbolig over en vis størrelse. Du kan søge om boligstøtte her:

Boligstøtte og boliglån

Hvis du modtager brøkpension eller procentberegnet pension, kan du også søge om økonomisk tilskud:

Økonomiske tilskud

Indhold