Det gives efter §33 Stk. 4-7 samt §9 stk. 4 i folkeskoleloven. Det kan kun gives til 8. kl. og 9. kl. elever.
Hvad er det?
Et længerevarende praktikforløb tilrettelægges for en enkelt elev som en del af elevens undervisning. Forløbet kan bestå af hele eller dele af dage i praktik og resten af tiden i skole. Praktikken kan foregå i en virksomhed eller i et andet relevant praksisrettet miljø inden for de gældende rammer.
Rammer, aftaler og ansvar
- Muligheden vurderes og besluttes af skolen i dialog med eleven og forældrene inden for folkeskolelovens regler om særligt tilrettelagte forløb.
- Uddannelsesvejledningen inddrages, ift. vejledning om evt. betydningen for elevens videre uddannelsesmuligheder.
- Der skal foreligge en særlig praktikaftale med de nødvendige oplysninger om forløb, ansvar og forsikring.
- Skolen varetager den nødvendige godkendelse og dokumentation.
- Forløbet skal tilrettelægges, så de undervisningskrav, der ikke kan fraviges efter loven, fortsat opfyldes.
- Omfang og varighed skal ligge inden for de regler, der gælder for undervisning, praktik og statens erstatningsordning.
Hvordan kommer jeg i en længerevarende praktik?
- Særligt tilrettelagt længerevarende praktik er et tilbud, som skolen kan vælge at tilbyde til nogle elever. Muligheden drøftes altid først mellem skole og elev/forældre. Skolen inddrager din uddannelsesvejleder i overvejelserne efter behov.
- Hvis alle er enige om at det er en god ide, er det eleven og forældrene som finder en egnet virksomhed som praktiksted, ligesom ved erhvervspraktik.
obs. Hvis det ikke lykkes selv at finde en praktik, kan skolen hjælpe. - Der skal udfyldes og aftales en udvidet praktikaftale, for at sikre fx forsikring dækker mv. som din skole skal godkende.
- Det aftales hvordan der skal følges op på praktikken af skolen, da praktikken er forlagt undervisning.
Opmærksomheder ift. længerevarende praktik i virksomhed?
Erfaringen er, at det er lykkedes at etablere et stort antal praktikker for elever med mange forskellige forudsætninger og baggrund. Mange virksomheder er ganske åbne i forhold til at tage elever i praktik uanset hvilken baggrund elever kommer med.
Det kan dog være godt at være opmærksom på:
- Praktikaftalerne afhænger i stor grad af geografi, personlig kemi og interesse, så det er godt at kigge hvad der findes lokalt, og besøge virksomheden.
- Praktikken er ulønnet – og det må ikke koste eleven noget at være i praktikken
- Der skal altid ske god forventningsafstemning omkring elevens forudsætninger og virksomhedens behov.
- Eksempelvis:
Er der brug for korte dage? Er der brug for tæt vejledning og guidning? Er der andre behov som virksomheden har brug for at kende til? Hvilke dage er bedst Hvilke fag går eleven glip af hvilke dage etc.
- Eksempelvis:
Hvorfor længerevarende praktik?
Længerevarende praktik kan være en mulighed for nogle unge og kan hjælpe med:
- at få øje på sammenhæng mellem skole og fremtidsdrømme
- at spejle sig i voksne rollemodeller
- at føle, at han/hun løser en opgave, der har en konkret værdi
- at få indsigt i hverdagen på en arbejdsplads
- at få indsigt i kollegiale fællesskaber
- at få ideer til uddannelsesvalg
- at få en oplevelse af, at der er noget, han/hun mestrer
- at føle sig som en del af noget, som har betydning
Varighed
Omfanget af en længerevarende praktik er fastsat af Statens Erstatningsordning da eleven kun er dækket af forsikringen indenfor dette omfang.
Sammensætning
En særligt tilrettelagt praktik kan sammensættes på mange måder, alt efter hvad der giver mening i forhold til den enkelte elev, elevens skoleskema, transporttid og praktikstedets muligheder for at modtage.
KONTAKT
Kontakt din lærer eller skoleleder hvis du er elev eller forældre og har spørgsmål om praktik.
Er du lærer, der søger sparring og hjælp, kan du kontakte Uddannelsesvejledningen.
Er du virksomhed der ønsker at modtage erhvervspraktikanter, kan du kontakte Uddannelsesvejledningen.
KONTAKT: uddannelsesvejledningen (mail)