UU Kalundborg inviterer til Uddannelsesaften for Forældre

Tænker du også nogen gange … EUX, HTX, EUD, STX - hvad for noget??

Bare rolig, du er langt fra den eneste forælder, der kan blive forvirret over de mange bogstaver, og om tvivlen om man mon kan vælge ”forkert”? Ungdomsuddannelserne har ændret sig meget, siden du selv gik i skole, og der er mange gode veje frem i livet for din teenager.

Dit barn lytter stadig til dig, når de store valg skal tages – derfor vil vi gerne klæde dig rigtig godt på. Sammen med vores dygtige uddannelsesvejledere får du helt styr på:

  • De forskellige ungdomsuddannelser og adgangskrav.
  • De mange fremtidsmuligheder, de hver især åbner op for.
  • Hvordan du som forælder kan støtte dit barn i processen uden at skulle være ekspert selv.

Praktisk information og tilmelding

Uddannelsesaftener er et nyt tilbud til dig med elev i 8., 9. eller 10. klasse. Programmet er skræddersyet til forældre, men din teenager er selvfølgelig også meget velkommen til at komme med.

For at gøre det så fleksibelt som muligt for dig og din familie, holder vi det samme oplæg på tre forskellige folkeskoler i kommunen. Du vælger blot den aften og det sted, der passer dig bedst:

  • Torsdag den 22. oktober på Høng Skole
  • Tirsdag den 3. november på Firhøj Skole
  • Torsdag den 5. november på Skolen på Herredsåsen

Tidspunkt: Kl. 17.00 - 20.00 alle dage.

Tilmeld dig senest den 10. oktober 2026, da der er et begrænset antal pladser pr. aften, er tilmelding påkrævet. 

Vi glæder os til en hyggelig og oplysende aften sammen med jer. Vi ses!

Med venlig hilsen

UU Kalundborg, en del af Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse

QR-kode til tilmelding