Dagpleje Område Nordvest

Sikkerhed og hygiejne tilsyn i dagplejen Område Nordvest 2025

Alle dagplejere er gjort bekendt med anbefalinger og krav fra sundhedsstyrelsen.

Alle dagplejere giver udtryk for at de er bekendt med retningslinjerne for hygiejne og sikkerhed i dagtilbud for Kalundborg kommune.

Dagplejen i område Nordvest består af 16 dagplejere på hver deres matrikel fordelt i Kalundborg, Rørby og omegn.

Enkelte af dagplejerne har en del af deres hus kun beregnet til dagpleje, mens de fleste dagplejere har indrettet et legeværelse og samtidig bruger stue, køkken, badeværelse, bryggers og en del af evt. gangareal til dagplejebørnene. Enkelte steder er der gulvtæppe i børnenes opholdsrum, dagplejerne er opmærksomme på rengøring og udskiftning af tæpper efter behov, så tæpper fremstår rene og pæne.

Dagplejerne har alle en del af deres have beregnet til dagplejebørn, enkelte har et flisebelagt gårdmiljø tilknyttet haven.

Der observeres generelt en god opmærksomhed på rengøring alle steder. Alle dagplejere er opmærksomme på rengøring af legetøj.

Alle dagplejere er opmærksomme på god håndhygiejne, der vaskes hænder mange gange dagligt. Dagplejerne spritter eller vasker desuden hænder efter hjælp til næsepudsning.

4/16 dagplejere har hund eller kat, alle 4 steder er dyrene forsvarligt placeret ift. Børnene.

Der skal være et termometer synligt i køleskabet

1/16 dagplejere har over 5 grader i køleskabet. Temperaturen i køleskabet skal max være 5 grader.

1/16 dagplejere har ikke et opdateret førstehjælpskursus.

1/16 har under den anbefalede rumtemperatur på 20-22 grader i nogle af dagplejens rum.

 

Tilsynskonsulent
Anne Greve
November 2025
Kalundborg kommune