Konklusion:
- Institutionen lever op til anbefalingerne om god hygiejnestandard. Der er fokus på håndhygiejne hos personale og børn, der bruges handsker, håndvask og håndsprit.
- Den daglige rengøring foretages af rengøringsselskab. Der opleves forsat utilfredshed med rengøringsstandarden. Rengøring i hjørner og kroge, støv på overflader og persienner, samt skyllerevne kanten på toiletterne er mangelfuld og utilfredsstillende. Det er påtalt til rengøringsselskabet og til kommunen.
- Vedrørende indeklima. De oplever ventilationsanlæg fungere optimalt. Men der opleves træk af kold luft fra vinduer og døre. Der er taget kontakt til servicemedarbejder for at få løst problemet.
- Der opleves ind i mellem kloaklugt både inden døre og udenfor, særligt efter store mængder af regn.
- Der luftes ud på stuerne 3 x dagligt.
- Der har været vandskade i kælder og krybekælder efter store regnskyl, det er udbedret ved affugtning og ventilation. Men der kan nogle steder godt lugte muggent. Servicemedarbejdere er på opgaven.
- Der er foretaget legepladstilsyn 16.09.2023
- Legepladsen er under omlægning med nye legeredskaber og er udvidet til at være hele vejen rundt om huset. Det giver mulighed for at lege opdelt i mindre grupper. Sandet udskiftes ikke årligt, men der fyldes ekstra sand i.
- Der er foretaget brandtilsyn 15.11.2023
- Der foretages tilsyn i industrikøkkenet af levnedsmiddelkontrollen.
- Der er beredskabsplan og førstehjælpskasse. Personale har førstehjælpskursus til småbørn og der er løbende opfriskningskurser og kurser til nyt personale.
Anbefalinger:
- At vandhaner fremover bliver erstattet med vandhaner med sensor, hvor det giver mening. Vandhane, der ikke kan afkalkes, udskiftes.
Andet:
- Udleveret skema til registrering af rengøring af dørhåndtag, legetøj m.m.
Kalundborg Kommune 15.12.2023
Pia Kjær Haslebo
Sundhedsplejerske