Hvad er børne- og ungeudvalget?
Børne- og ungeudvalget er en gruppe voksne, som hjælper kommunen med at beslutte, hvad der er bedst for børn og unge, når der er svære situationer derhjemme. De vil gerne høre, hvad du selv tænker, før de beslutter noget.
Hvem er med i udvalget?
Der sidder 5 voksne i udvalget;
- En dommer - som leder mødet
- To politikere - der er valgt af kommunalbestyrelsen
- To børnesagskyndige - de ved meget om børn og familier
Derudover deltager
- En sekrætar for udvalget - hun skriver referat fra mødet
- Din advokat - som hjælper dig med at forstå reglerne
- Måske en bisidder for dig - hvis du har en. Han eller hun kan støtte dig
- Dine forældre og deres advokat. Dine forældre er dog som udgangspunkt ikke med inde til mødet, mens du er der. De kommer først ind, når du er gået ud. Er du tryg ved, at de er til stede, må de dog gerne være det.
Hvad kan udvalget beslutte?
Udvalget kan træffe nogle forskellige beslutninger. Det vigtigste handler om,
- anbringelse uden samtykke - altså hvis du skal no et andet sted end hjemme, selvom du og dine forældre ikke er enige.
- forlængelse af anbringelse - hvis du allerede bor et andet sted, og det skal fortsætte
- samvær og kontakt - hvor meget du må se din familie, når du bor et andet sted. Eller måske at nogen fra kommunen skal være til stede for at passe på dig, når du er sammen med din familie
Hvornår kan man blive anbragt uden samtykke?
Udvalget kan beslutte, at et barn eller en ung skal anbringes uden samtykke, hvis mindst et af disse fire kriterier gælder;
- Der er alvorlige problemer i hjemmet, og dine forældre kan ikke give dig den støtte og omsorg, som du har brug for.
- Du har været udsat for overgreb fra dine forældre.
- Du har problemer med stoffer, alkohol, kriminalitet eller andre alvorlige problemer, hvor du skader dig selv eller andre.
- Du har store problemer i din adfærd eller udvikling, og du ikke får den hjælp, som du har brug for derhjemme.
Formålet med en anbringelse er altid at hjælpe dig og passe på dig. Det er vores mål, at du skal have de samme vilkår for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et godt voksenliv som dine jævnaldrende.
Hvem er parter i sagen?
At være part betyder, at man har ret til at blive hørt og ret til at få at vide, hvad der sker i sagen. I din sag er parterne;
- Dig selv – da du er over 10 år
- Dine forældre, hvis de har del i forældremyndigheden over dig
- Dine forældre, selvom de ikke har del i forældremyndigheden over dig, hvis det handler om deres samvær og kontakt med dig
Som part har du ret til;
- At få at vide, hvad kommunen foreslår
- At sige, hvad du mener
- At have en advokat, der hjælper dig
Dine rettigheder
- Du har ret til at blive hørt og sige, hvad du synes
- Du har ret til at have din advokat og bisidder med
- Du kan bede om at tale alene med udvalget uden dine forældre
- Du har ret til at få forklaret, hvad der sker og hvorfor
- Du har ret til at klage, hvis du ikke er enig i afgørelsen
Sådan foregår mødet
- Du og din advokat kommer ind i mødelokalet.
- Formanden for udvalget byder velkommen og alle fortæller, hvem de er.
- Dommeren fortæller, hvad mødet handler om.
- Du får mulighed for at fortælle, hvad du mener. Din advokat hjælper dig.
- Udvalget stiller måske nogle spørgsmål.
- Du går ud af mødelokalet, men din advokat bliver.
- Dine forældre bliver hentet ind til mødet, og de får mulighed for at fortælle, hvad de mener.
- Dine forældre, alle advokater og kommunen går ud, mens udvalget taler sammen og beslutter sig for, hvad der skal ske.
- Alle kommer tilbage til mødet. Du kan vælge, om du vil med ind til udvalget og høre, hvad de har besluttet. Hvis du ikke har lyst til det, hører din advokat det og kan forklare dig, hvad det betyder.
Hvis du inden mødet bor hjemme hos dine forældre, men hvor de voksne beslutter, at du skal bo et andet sted, vil du som regel opleve at skulle flytte samme dag. Din rådgiver, som kender dig, vil have lavet en plan for, hvordan flytningen skal foregå. Måske du allerede forud for mødet har været på besøg på det sted, hvor du skal flytte til.
Hvis du ikke er enig
Hvis du ikke er enig i beslutningen, kan din advokat hjælpe dig med at klage. Klagen bliver sendt til Ankestyrelsen, som kan se på sagen igen. Ankestyrelsen afholder et nyt møde, hvor du også har mulighed for at møde på samme måde som i børne- og ungeudvalget. Det er gratis at klage.
Hvis Ankestyrelsen også beslutter noget, som du ikke er enig i, kan du klage over deres afgørelse også. Så skal retten se på sagen og beslutte, hvad de synes, at der skal ske med dig.
HUSK
- Det er vigtigt, at du siger, hvad du tænker – der er ingen rigtige eller forkerte svar
- De voksne er der for at finde ud af, hvad der er bedst for dig
- Du har ret til at blive hørt
Har du spørgsmål, så kontakt en voksen, som du kender og er tryg ved. Det kan være dine forældre, et familiemedlem, en lærer eller voksen fra fritidsaktivitet, din rådgiver eller din advokat. Hvis du allerede er anbragt uden for hjemmet, kan det være en voksen fra dit anbringelsessted.