Digitale medier er en integreret del af børns og unges liv, og det er derfor vigtigt, at de lærer at navigere ansvarligt og forsvarligt i denne verden.
Vores undervisning fokuserer på digital dannelse og etik, og berører relevante og alderssvarende temaer for de pågældende klassetrin, såsom fællesskabets betydning for eleverne på sociale medier og spil, skærmtid, ansigtsløs kommunikation, mobning, delingskultur og digitale fodspor.
Gennem oplæg, dialog og øvelser guides eleverne til at reflektere over deres digitale oplevelser og adfærd og diskutere hvilke muligheder der er for at løse eventuelle udfordringer i deres klassefællesskab.