Marie Hansen er pædagog i vuggestuen i Engen i Kalundborg Kommune. Da hun og kollegerne fik lov til at lægge deres egne arbejdsplaner, fik hun både de morgenvagter, hun holder af, og en hverdag, der hænger bedre sammen med livet derhjemme.
"Jeg elsker at åbne. Der er en særlig ro over dagen, når den lige er gået i gang, og børnene kommer en ad gangen ind til morgenmad," siger Marie.
Hun arbejder med de yngste børn fra de starter, når de er cirka ti måneder gamle, til de omkring treårsalderen skal videre i børnehave. På de tidlige dage låser hun op kl. 6.15 og har fri ved middagstid.
Kort før Marie kom tilbage fra barsel, var hun med til mødet, hvor personalegruppen lagde de nye arbejdsplaner. Hver medarbejder havde lavet sin egen drømmeplan på forhånd, og så satte de sig sammen med ét princip for øje: Alle har ret til en morgenvagt, hvis de vil have den, og alle har pligt til at tage en lukkevagt.
"Min mand har ofte sene arbejdstider, så jeg sagde: Den dag, hvor han har tidligt fri, lukker jeg. Det havde ingen af mine kolleger noget problem med.", fortæller hun.
Lederen trådte et skridt tilbage
Lederen præsenterede ideen, gav personalet redskaber til processen og meldte ud, hvor mange der skulle være på arbejde på forskellige tidspunkter af dagen. Resten klarede medarbejderne selv.
"Vi følte, at det var vores projekt. Vi var stolte af, hvordan vi løste det, og af den måde, vi talte med hinanden på undervejs."
Det kræver dog en personalegruppe, der kan tale sammen, understreger Marie Hansen. Morgenvagterne er populære, og hvis én nægtede at give sig, ville det hurtigt blive svært. Men i Engen har de arbejdet sammen i flere år, og de er gode til at sige undskyld, hvis de har været lidt korte for hovedet i en travl hverdag.
"Vi gik ind til det med den tanke, at vi alle sammen fortjener en god arbejdsplan. Vi vil ikke skubbe de dårlige vagter over på andre bare for selv at slippe."
Ikke alle var overbevist fra starten. En af kollegerne troede, at det var urealistisk og ville ende i uenighed. I dag er hun næsten lige så glad for ordningen som Marie. Det, der fik hende til at ændre mening, var at se det virke i praksis og mærke, hvad det gjorde for kollegerne.
Mere overskud – hjemme og på arbejdet
De tidlige vagter betyder, at Marie nogle dage kan hente sin datter tidligt. Andre dage når hun vasketøj og opvask, inden hun henter, så datteren slipper for alt det kedelige.
"Det hader hun," siger Marie.
Men indflydelsen betyder mere end logistik.
"Det er et hårdt job indimellem, især når kolleger er syge. Når min leder lytter til vores behov og sætter sådan et initiativ i gang, mærker jeg, at der er nogen, der går op i, at vi er glade for vores arbejde og vores arbejdstider. Jeg er her ikke bare for at arbejde. Jeg er her for at præge stedet i en god retning."
Marie har været i Engen, siden hun blev færdiguddannet for fem-seks år siden. Det, der gør stedet særligt, er ifølge hende stoltheden over faget.
"Kerneopgaven er børnene, og alt andet bygges op omkring den. Hvad har de brug for fra os? Og hvordan hjælper vi os selv og hinanden, så vi kan hjælpe børnene endnu bedre?", afslutter hun.