Nekseløfærgen er på værft

Publiceret: 23-09-2026

Færgen forventes tilbage på ruten lørdag den 26. september

Nekseløfærgen er i denne uge taget ud af drift for et planlagt eftersyn på Grenå Værft. Færgen er blevet trukket op på bedding, hvor blandt andet skruen skal inspiceres, og bunden skal synes af myndighederne.

Eftersynet er en fast procedure, der kan sammenlignes med et bilsyn, hvor de bærende dele kontrolleres.

Mens arbejdet er i gang, sejler færgen Havlit på ruten mellem Havnsø og Nekselø. Det betyder, at biler og andet rullende materiel ikke kan transporteres i denne uge.

Hvis alt forløber som planlagt, forventes Nekseløfærgen at være tilbage på ruten lørdag den 26. september.