Onsdag den 11. november 2026 kl. 16.30 kan interesserede arrangører høre om mulighederne for at søge støtte til kulturprojekter i Kalundborg Kommune. Mødet finder sted i Havnsø Sejlklub, hvor temaet for den kommende ansøgningsrunde afsløres.
Mødet er åbent for alle interesserede arrangører. Både dem, der allerede har et konkret projekt i tankerne, og dem, der søger inspiration til nye kulturaktiviteter og samarbejder, er velkomne.
På mødet præsenteres det kommende tema og mulighederne for at søge støtte gennem Sammen om Kulturen. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål og møde andre, der har lyst til at skabe kulturoplevelser i kommunen.
Om Sammen om Kulturen
Sammen om Kulturen er en forening stiftet i et samarbejde mellem lokale virksomheder og Kalundborg Kommune for at støtte og udvikle kulturlivet i hele kommunen. Gennem sin kulturpulje støtter foreningen nye og eksisterende kulturaktører og initiativer.
I 2026 har 26 projekter fået støtte på samlet cirka to millioner kroner fordelt på to ansøgningsrunder. Nu inviteres både nye og erfarne arrangører til at høre om den kommende runde.
Tid: Onsdag den 11. november 2026 kl. 16.30
Sted: Havnsø Sejlklub, Havnevej 11, 4591 Havnsø
Målgruppe: Alle interesserede arrangører
Læs mere om foreningen, kulturpuljen og kriterierne for støtte på kalundborg.dk/SOK.
