Meld dig som domsmand og nævning (lægdommer)

Publiceret: 04-11-2026

Lægdommere medvirker i nogle straffesager sammen med juridiske dommere. Grundlisteudvalget i Kalundborg Kommune indstiller et antal borgere på en grundliste, som du nu kan søge om optagelse på.

Hvert fjerde år indstiller Kalundborg Kommune lægdommere (domsmænd og nævninge).

Det er Grundlisteudvalgets opgave at udvælge og indstille et antal personer, der må anses for egnede til at virke som lægdommere, gældende for en 4-årig periode.

Næste periode løber fra 1. januar 2028 - 31. december 2031, og hvis du opfylder kravene for at blive optaget som lægdommer, kan du nu søge om at komme på grundlisten.

Læs mere om at være lægdommer, og send din ansøgning senest den 29. november 2026