Vi har fået en henvendelse fra en borger, der er blevet ringet op af en person, som udgav sig for at tilbyde gratis massage og hjælp fra Kalundborg Kommune. Opkaldet var ikke ægte.
Heldigvis gennemskuede borgeren situationen og sagde nej tak – og kontaktede os. Det er rigtig godt håndteret.
Vi vil gerne bruge lejligheden til at gøre opmærksom på, at svindlere kan finde på at udgive sig for at være fra kommunen eller andre myndigheder.
Sådan passer du på dig selv:
- Stop op og mærk efter – lad dig ikke presse til at handle hurtigt
- Oplys aldrig personlige oplysninger eller koder
- Afbryd opkaldet, hvis du er i tvivl
- Ring selv til myndigheden via det officielle nummer - vores nummer er 59 53 44 00.
Alle kan blive udsat for svindel – også over telefonen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom og tale med hinanden om det.
Læs flere gode råd hos Det Kriminalpræventive Råd:
Stop op og undgå digital svindel
