Det grønlandske flag hedder Erfalasorput, som betyder “vort flag”. Det blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni.
Symbolet, den opgående sol over polarisen, står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Dannebrogsfarverne rød og hvid viser tilknytningen til Danmark og Norden.
Flaget kan benyttes overalt i Danmark uden særlig tilladelse.
Flaget er tegnet af den grønlandske maler og grafiker Thue Christiansen.
kilde: Pedersen, Christian Fogd: Erfalasorput - Grønlands flag i Lex på lex.dk.