Sejerøfærgen på værft

Publiceret: 20-04-2026

Sejerøfærgen er i Grenå på sit årlige værftophold.

Opholdet bruges til at gennemføre en række vedligeholdelsesopgaver, som ikke kan udføres under den daglige drift. Arbejdet omfatter blandt andet eftersyn og maling af skibsbunden, gennemgang af ramper og udskiftning af hydraulikslanger, installation af nye kabler til kameraovervågning samt diverse reparationer og rengøring i passagerområderne. Derudover udføres tekniske opgaver i maskinen og eftersyn af sikkerhedsudstyr.

Formålet med værftopholdet er at sikre, at færgen fortsat lever op til gældende krav og kan sejle stabilt og sikkert på ruten.

Sejerøfærgen forventes at være tilbage fra værft i slutningen af uge 17.

Find opdateret driftsinformation