Vi lægger ny asfalt på Ågerupvej (nr. 21–38) og Ølesvej den 28. og 29. april. I perioden spærrer vi vejene, og du kan kun færdes i området, hvis du har lavet en aftale med entreprenøren på forhånd.
Adgang for beboere
Bor du i området, kan du stadig komme til og fra din bolig. Du skal blot kontakte entreprenøren og lave en aftale om ind- og udkørsel.
Ændringer i busdriften
Busserne kører anderledes under arbejdet. Stoppestederne ved Ølesvej og Ågerup er midlertidigt nedlagt. Hvis du bor i Ågerup, kan du i stedet bruge stoppestedet ved Stendyssevej.
Omkørsel
Du kan køre uden om området via Røsnæsvej.
Hvad laver vi?
Vi forstærker vejen på fem områder (i alt ca. 3.250 m²). Vi fjerner den gamle asfalt og lægger et nyt bærelag og slidlag i hele vejens bredde.
Kontakt
Har du spørgsmål eller brug for adgang, kan du kontakte entreprenøren Dansk Asfalt A/S ved Jonas Christiansen på telefon 21 43 01 58. Han forsøger også selv at tage kontakt til beboere i området.
Vi beklager de gener, arbejdet kan give – og takker for din tålmodighed.


