Sådan undgår vi at smitte hinanden

Publiceret: 10-09-2025

Uge 38 er National Hygiejneuge, og i Kalundborg Kommune bakker vi op.

Uge 38 er den Nationale Hygiejneuge, og det er vi med til at sætte vi fokus på i Kalundborg Kommune.

Vi nærmer os den tid på året, hvor virus og bakterier trives ekstra godt.

Når det bliver køligere, rykker vi tættere sammen indenfor – og så har fx influenza lettere ved at sprede sig. Men heldigvis kan vi selv gøre en hel del for at passe på både os selv og hinanden.

Fokus på hænder og tænder

I år er temaet Hænder og Tænder.

Når det gælder hænder, er budskabet klart: husk at vaske hænder ofte, så vi undgår at sprede smitte.

Tænderne er også i fokus.

Det vigtigste budskab her er:

  • Børst tænder 2 minutter, 2 gange om dagen
  • Brug tandtråd bagefter
  • Skyl ikke munden efter tandbørstning – fluoriden i tandpastaen beskytter nemlig tænderne i flere timer efter.

Fem gode råd fra Sundhedsstyrelsen

For at mindske smitte i hverdagen anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du husker:

  1. Bliv hjemme, hvis du er syg eller har symptomer
  2. Vask hænder tit, eller brug håndsprit
  3. Gør rent, især på overflader som mange rører ved
  4. Luft ud og skab gennemtræk
  5. Host og nys i ærmet – aldrig i hænderne

Små vaner med stor effekt

God hygiejne er ikke svært, men det gør en stor forskel. Når vi passer på både hænder og tænder – og følger de enkle råd – kan vi mindske smitten og give os selv et sundere efterår.

Du kan læse mere om den nationale hygiejneuge på www.hygiejneugen.dk.