Du får snart besøg af rottebekæmperen

Publiceret: 30-09-2025

Rottebekæmperen kommer på besøg på tilsynspligtige ejendomme i oktober-februar.

I perioden oktober 2025 til og med februar 2026 vil alle ejendomme omfattet af tilsynspligten få besøg af en kommunal rottebekæmper.

Formålet med besøget er at undersøge, om der er rotter eller tegn på rotter på ejendommen.

Hvilke ejendomme er tilsynspligtige?

Tilsynspligtige ejendomme omfatter blandt andet:

  • Ejendomme med dyrehold
  • Primærproduktion af fødevarer og dyrefoder samt opbevaring af dyrefoder
  • Erhvervsejendomme uden primærproduktion, hvor der opbevares frugt og grønt til konsum
  • Opmærksomhedsadresser

Læs mere om, hvordan besøget foregår, og hvad du kan forvente her.

Har du observeret rotter eller tegn på rotter?

Det er vigtigt, at du anmelder dette hurtigst muligt, så rottebekæmpelsen kan sættes i gang.

Læs mere og anmeld på www.kalundborg.dk/rotter.