I oktober 2025 fælder vi tre rækker poppeltræer omkring Gørlev Kræmmermarkedsplads.
Træerne har nået en alder og størrelse, hvor de viser tegn på råd og svækkelse i stammerne. For at undgå risiko for nedfald, foretages der derfor en kontrolleret fældning.
I enkelte træer har vi set tegn på flagermusaktiviteter.
Disse træer bevares som højstubbe, hvilket betyder, at en del af stammen står tilbage og fortsat vil fungere som levested for flagermus.
Arbejdet udføres nu i oktober måned, for at tage størst muligt hensyn til flagermusene.
Der vil efterfølgende blive plante nye træer og buske i rækkerne ved bindebommende og langs parkeringspladsen.
Arterne vil blive nøje udvalgt med fokus på biodiversitet.