Benyt Lungedagen onsdag den 19. november til at få tjek på dine lunger og høre mere om tilbud til borgere med KOL og andre lungesygdomme.
Besøg Foreningens Hus Kordilgade 4, 4400 Kalundborg onsdag d.19. november kl. 14-17.
Har du KOL?
- Hiver du efter vejret?
- Hoster du ofte eller spytter slim op?
- Hvæser din vejrtrækning?
Oplever du et eller flere af disse tegn – og har gjort det i længere tid? Så få lavet et lungetjek hos din læge eller til Lungedagen 19. november 2025.
Lungefunktionsmåling er for personer, der ikke har diagnosen KOL i forvejen, men som kan være bekymret for at have det.
Sådan bestiller du tid
Send en sms med teksten "TILMELD" på tlf.: 30 34 15 53, så kontakter vi dig.
Det sker på Lungedagen 2025
- Få viden om tilbud til borgere med KOL og andre lungesygdomme.
- Hør om telemedicinsk hjemmemonitorering.
- Få tjekket din medicin og få vejledning i brug af inhalationsmedicin – personalet fra Kompetencecenter for Lungesygdom er til stede med forskellige inhalatorer.
- Mød Lungeforeningens lokalafdeling og hør om KOL-netværket og KOL-Koret, et fællesskab for mennesker med KOL.
- Få råd om rygestop, hvis du overvejer at stoppe med at ryge.
- Tal med en diætist om kost og ernæring i forhold til din lungesygdom.