Sammen om Kulturen - et fælles løft for kulturlivet i Kalundborg

Publiceret: 13-11-2025

Sammen om Kulturen er klar til at tage næste skridt i arbejdet med at styrke de lokale kræfter på kultur- og oplevelsesområdet.

Med etableringen af både bestyrelse og Nomineringsudvalg er Sammen om Kulturen klar til at tage næste skridt i arbejdet med at styrke de lokale kræfter på kultur- og oplevelsesområdet.

Sammen om Kulturen er stiftet i et samarbejde mellem lokale virksomheder og Kalundborg Kommune for at gøre kulturen til en drivkraft for fællesskab, livskvalitet og bosætning.

Foreningen skal skabe rammer for nye initiativer og samarbejder, synliggøre kulturen som en væsentlig del af områdets identitet og støtte initiativer, der får kulturen ud i hele kommunen.

Bestyrelsen og Nomineringsudvalget

Bestyrelsen består af Søren Kjærsgaard (SJF Bank, formand), Martin Damm (Kalundborg Kommune, næstformand), Steffen Olsen (Handels- og Erhvervsforeningen for Gørlev og omegn), Sebastian Bruus Olsen (BS Brandsikring), Stine Gry Roland (Novo Nordisk), Jesper Buch (Salto Systems) og John Anderberg (Høng Erhvervsforening).

Nomineringsudvalget, som skal behandle ansøgninger til foreningens pulje, består af Mette Bang Stanelt (BS Brandsikring), Klaus Koksby Hansen (SJF Bank), Karina Holmbo (Novo Nordisk) samt Hans Munk (Kultur- og Fritidsudvalget). Det er ambitionen at udvide udvalget med yderligere 2-3 medlemmer.

Formand for Sammen om Kulturen, Søren Kjærsgaard, ser frem til samarbejdet:

“Der er et stærkt engagement og en stor mangfoldighed i Kalundborgs kulturliv - fra ildsjæle og foreninger til virksomheder og institutioner. Med etableringen af bestyrelsen og nomineringsudvalget er vi klar til at bygge bro mellem aktørerne og skabe nye muligheder for, at kulturen kan vokse og udvikle sig sammen med lokalsamfundet.”

Den første ansøgningsrunde

Nu inviteres alle med interesse for kulturen til at tage del i den første ansøgningsrunde, hvor mulighederne for støtte og samarbejde præsenteres.

Sammen skaber vi nye rammer for kreativitet og engagement i hele Kalundborg Kommune.

Den første ansøgningsrunde skydes i gang med et åbent møde den 15. december kl. 16.30–18.00, hvor tema, kriterier og procedure for den første ansøgningsrunde præsenteres.

Mødet er åbent for alle, der vil høre mere om, hvordan man kan søge støtte til kulturelle aktiviteter i Kalundborg Kommune.

Praktiske informationer om det åbne informationsmøde og tilmelding følger snart.

.