Åben ø for børnefamilier foregår på lørdagene d. 22. august og 19. september. Der er afgang fra Havnsø med Sejerøfærgen kl. 10.40 og så bliver I modtaget ved ankomsten til Sejerø. Sidst på dagen bliver I sat på færgen tilbage til Havnsø (afgang fra Sejerø 15.05 eller 18.05).
I løbet af dagen vil I bl.a. blive vist rundt på øen, besøge skolen og møde børnefamilier og andre gæstfrie ø-boere. Sejerø Beboerforening er jeres ivrige værter.
Dagen er gratis og eneste krav er, at I har hjemmeboende børn under 15 år og er åbne for at bosætte jer på Sejerø.