Efter stor succes de seneste år, hvor omkring 1.000 jobsøgende deltog, inviterer vi igen virksomheder til at være en del af et stærkt event med fokus på job, karriere og bosætning i området.
Som virksomhed får I mulighed for at:
- Møde og tale direkte med kvalificerede kandidater
- Synliggøre jeres virksomhed og jeres jobmuligheder
- Positionere jer som attraktiv arbejdsplads i Kalundborg
- Styrke både rekruttering og employer branding
Messen samler virksomheder fra mange brancher samt uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere. Sammen viser vi potentielle kandidater, hvad Kalundborg har at byde på – ikke kun i forhold til job, men også karriereudvikling og livet uden for arbejdet.
Vi inviterer kandidater fra både lokalområdet og resten af landet i samarbejde med jobcentre og A-kasser i Region Sjælland samt blandt andet København, Odense og Aarhus. Det sikrer et bredt og relevant kandidatfelt – og høj deltagelse på dagen.
Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig, så skriv til os
Karriere i Kalundborg er arrangeret af Jobcenter Kalundborg - Work in Kalundborg i tæt samarbejde med Alliancen Biotekbyen og Kalundborgegnens Erhvervsråd.
Lad os sammen skabe forbindelser, der gør en forskel – for jeres virksomhed og for Kalundborg.
