Kalundborg Kommunalbestyrelse har den 24. juni 2026 vedtaget at fremlægge følgende planforslag i offentlig høring i 8 uger:
Forslag til Lokalplan 615 for et rekreativt område ved Bregninge
For Kommunalbestyrelsens behandling af sagen henvises til Kalundborg Kommunes hjemmeside under punktet Dagsordener og referater
Miljøvurdering
Samtidig offentliggøres Miljøvurdering af Lokalplan 501 for et rekreativt område med friluftsteater ved Bregninge By, som gældende også for forslag til Lokalplan nr. 615 for et rekreativt område ved Bregninge.
Miljøvurdering af plangrundlag
Formål med planforslaget
"lokalplaner af mindre betydning"
Planloven indeholder et forenklet lokalplaninstrument, som kommunen kan anvende, når der kun er brug for at ændre eller supplere enkelte bestemmelser i en eksisterende lokalplan, herunder anvendelsesbestemmelsen, eller bestemmelser om bebyggelsens omfang og udformning. Reglerne giver også adgang til at fravige den generelle minimumsfrist for høring af lokalplanforslag, når der er tale om lokalplaner af mindre betydning.
For lokalplanprocessen betyder det følgende:
- Lokalplanens redegørelse vil være mindre omfattende
- Det er kun de udarbejdede ændringer, der sendes i høring og efterfølgende vedtages af Kommunalbestyrelsen.
- Kommunen har mulighed for at tilpassehøringsperioden, dvs. at høringsfristen kan forkortes fra 4 uger til mindst 2 uger.
Processen for vedtagelsen følger i øvrigt de almindelige regler for vedtagelse af lokalplaner.
Projektet indeholder forskellige støttepunkter og forbindelser omkring søen, og har et særligt fokus på den del, der kaldes Bregninge Waterhub på søens nordvestlige side, som omfatter tre hovedelementer:
- Et klubhus med tilhørende overdækket areal, omklædning og udstyrsdepot
- En ny, forlænget badebro ud i søen
- En flydende sauna og opholdsbænk for enden af broen
Realiseringen af lokalplanen forudsætter en mindre justering af den gældende lokalplan nr. 501 for området.
Gældende lokalplan
Lokalplan nr. 501 for et rekreativt område til friluftsteater mv. ved Bregninge har til formål at sikre, at:
- områdets anvendelse til natur- og rekreative formål bliver tilgængelig for offentligheden
- friluftsteatret indpasses i det hidtidige graveområde,
- at der skabes velindrettede og tilgængelige opholdsarealer samt vej- og parkeringsudlæg,
- at bebyggelse opføres inden for fastlagt byggefelt,
- at bebyggelse kommer til at fremstå som en arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver,
- at bevare den eksisterende beplantning i videst mulig omfang.
Af anvendelsesbestemmelserne fremgår det bl.a., at der kan etableres friluftsteater med dertilhørende servicebygning, veje, stier og parkeringsplads. Af bestemmelserne om bebyggelsens placering og udformning fremgår, at der ikke må opføres yderligere bebyggelse i området. Den nye lokalplan skal gøre det muligt at opføre supplerende, begrænset byggeri inden for det rekreative område.
Forslag til Lokalplan nr. 615
Lokalplan nr. 615 har supplerende til formål at:
- fastlægge omfang og placering af bebyggelse
- fastsætte anvendelse, herunder klubhus og faciliteter til at understøtte rekreative aktiviteter ved søen
- fastlægge bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden
De gennemførte ændringer i lokalplanen med fremhævet tekst
Retsvirkninger
Indtil planforslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort af Kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af planforslagene, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af de endelige plan, jf. planlovens § 17.
Offentliggørelse og fremlæggelse
Planforslaget er fremlagt fra den 29. juni 2026 til og med den 27. juli 2026. I denne periode har du mulighed for at komme med eventuelle bemærkninger til planforslaget. Herefter vil evt. høringssvar blive behandlet og der tages endelig stilling til planforslaget.
Høringsfrist
Bemærkninger til planforslaget skal sendes skriftligt til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, eller e-mail: PBMPlan@kalundborg.dk således, at de er kommunen i hænde senest den 27. juli 2026. Af mailens eller brevets titel skal det fremgå, at det omhandler "Høringssvar til Lokalplan nr. 615”.
Spørgsmål
Spørgsmål til planforslagene kan rettes til Plan, Byg & Miljø; e-mail: PBMPlan@kalundborg.dk.
Klagevejledning miljøvurdering
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer – om at der ikke er behov for at udarbejde yderligere miljøvurdering af planforslaget – kan påklages i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Klageberettigede er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald.
Ifølge planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 kan kun retlige spørgsmål vedrørende afgørelsen påklages.
Klagen skal være modtaget inden 4 uger efter den offentlige bekendtgørelse. Klageberettiget er enhver med retlig interesse i sagens udfald, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelse.
En eventuel klage indgives via Klageportalen, som du finder på borger.dk og virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Kalundborg Kommune.
Klagen skal være indgivet inden fire uger efter lokalplanen er offentligt bekendtgjort. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Kalundborg Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er forskelligt for private og virksomheder. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. for behandling af en klage
Særlige forhold
Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Kalundborg Kommune via e-mail: PBMPlan@kalundborg.dk. Kalundborg Kommune videresender anmodningen til klagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget.
Søgsmål
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra bekendtgørelsen.