1

Hvem kan modtage hjælpen?

Formålet er at yde en tidlig, afklarende råd og vejledning med henblik på hjælp til selvhjælp, så aktuelle vanskeligheder ikke vokser sig større. Vi sigter sammen imod, at du igen helt eller delvis vil kunne klare dig selv igen.

Vi har fokus på at inddrage relevant velfærdteknologi som kan hjælpe dig i hverdagen, og du vil blive præsenteret for eventuelle muligheder, der kan være relevant for dig.

Du kan få rådgivning og vejledning efter servicelovens § 12 hvis:

•     Du er fyldt 18 år, og har nedsat fysisk eller psykisk funk tionsevne eller   særlige sociale problemer.

2

Hvad består hjælpen af?

Rådgivende og afklarende samtaler 

Samtalerne kan foregå ved fysisk fremmøde, telefonisk eller digital kontakt. Samtalerne tager udgangspunkt i dine konkrete problemer og ønsker. 

Rådgivningen kan for eksempel handle om at:

  • Klare hverdagen
  • Håndtere psykiske eller fysiske problemer
  • Skabe struktur i hverdagen
  • Få overblik over økonomien
  • Håndtere følelser eller ensomhed
  • Skabe dialog med netværk

Samtalerne mellem dig og sagsbehandleren er fortrolige. Dog er der skærpet underretningspligt i henhold til barnets lov § 133.

Åben telefonrådgivning
Kalundborg Kommune tilbyder desuden åben telefonisk rådgivning til dig, der ikke har en fast sagsbehandler. Det er mandag til torsdag mellem kl. 8:30 til 12.00.

Du kan ringe på telefonnummer 59 53 55 00 eller skrive på aaben.raadgivning@kalundborg.dk 

Åben social rådgivning:
Kalundborg Kommune tilbyder desuden åben anonym rådgivning som en mulighed til dig, der ikke har en fast sagsbehandler.

Åben anonym rådgivning finder du på Kalundborg Kommune, Torvet 3, 4400 Kalundborg. Det er åbent mandag til torsdag mellem kl. 8:30 - 12.00. Der er ikke behov for at booke tid på forhånd.

3

Hvor meget hjælp kan du få?

Rådgivende og afklarende samtaler 

Ved rådgivende og afklarende samtaler kan der gives fra 1 op til maksimalt 4 samtaler, som hver kan have en varighed på op til 1 time. Samtalerne er ikke anonyme.

Åben anonym rådgivning:
Ved åben anonym rådgivning kan der gives 1 samtale, som kan have en varighed på op til 25 minutter.

4

Hvem leverer indsatsen?

Kalundborg Kommune leverer indsatsen. Ydelseskontoret.

5

Hvad koster indsatsen for dig?

Indsatsen koster dig ikke noget.

6

Opfølgning

Efter samtalerne i Åben Rådgivning er der ikke yderligere opfølgning, medmindre du henvises til anden indsats.

7

Andre muligheder for hjælp

 

Der findes andre muligheder for at få rådgivning og vejledning, blandt andet via frivillige foreninger og fællesskaber. Du kan for eksempel også opsøge hjælp hos:

  • Åben social rådgivning
  • ”Headspace” Åben Rådgivning (under 26 år)
  • Livslinjens telefonrådgivning
  • Psykiatrifondens telefonrådgivning
  • Angsttelefonen
  • Depressionslinjen
  • Sind
  • Bedre Psykiatri
  • PsykInfo
  • Gratis retshjælp KFUM
  • Gratis kræftrådgivning til kræftpatienter og deres pårørende V/Kræftens bekæmpelse
8

Hvad siger loven?

Gratis rådgivning og vejledning, Servicelovens § 12:

”Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner.”