Hvem kan modtage hjælpen?
Formålet med indsatsen er at opsøge og skabe kontakt med de socialt mest udsatte og isolerede borgere, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Hensigten er at styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov, og motivere dem til at benytte samfundets muligheder og etablerede tilbud.
Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Indsatsen bliver ofte sat i gang efter henvendelse fra naboer, pårørende, læger eller lignende.
Du kan eventuelt få tilbud om støtte-kontaktperson hvis:
- Du er fyldt 18 år.
- Du ikke selv er i stand til at kontakte de etablerede tilbud.
- Du kan ikke fastholdes i andre tilbud.
- Du vil kunne få gavn af mere støtte, men magter eller ønsker ikke i den nuværende situation at modtage den, for eksempel bostøtte i eget hjem.
Det vil være støtte og kontaktpersonen som foretager en konkret og individuel vurdering af dine ressourcer og støttebehov, og derved vurdere om du kan modtage et tilbud om støtte-kontaktperson.
Der udarbejdes ikke en VUM (voksenudredningsmetode) og der kræves ikke visitation af sagsbehandler.
Hvad kan du få hjælp til?
Det opsøgende arbejde fra Gadeteamet foregår både i eget hjem og på gadeplan. Du har mulighed for at være anonym.
Indsatsen kan bestå af:
- At skabe kontakt med dig (opsøgende arbejde).
- Hjælp til opbygning af netværk.
- Brobygning til for eksempel jobcenter/sagsbehandler, læge, boligselskab, psykiatrien og/eller rusmiddelbehandling, læge medvidere.
- At motivere dig til at gøre brug af samfundets øvrige tilbud om hjælp og støtte, for eksempel væresteder.
Hvad kan du ikke få hjælp til?
Du kan ikke få tilbud om støtte-kontaktperson efter § 99 hvis:
- Hvis dit behov for hjælp kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.
- Hvis du ikke ønsker hjælpen. Du har altid mulighed for at afslå hjælp fra de opsøgende medarbejdere.
Hvor meget hjælp kan du få?
De opsøgende medarbejdere i gadeteamet arbejder som udgangspunkt mandag-fredag mellem 8:30-15:30.
Hvem leverer indsatsen?
Det er Kalundborg Kommune, der vælger leverandør.
Hvad koster indsatsen for dig?
Indsatsen koster dig ikke noget.
Opfølgning
Der er ikke fastlagt opfølgning på indsatsen.
Kriterier der indgår for tildeling af ydelsen
Funktionsniveau 1, 2, 3, og 4.
Ovenstående vil tage udgangspunkt i VUM 2.0.
0: Ingen nedsat funktionsevne (ingen, fraværende, ubetydelig)
1: Let nedsat funktionsevne (en smule, lidt)
2: Moderat nedsat funktionsevne (middel, noget)
3: Svært nedsat funktionsevne (omfattende, meget)
4: Fuldstændig nedsat funktionsevne (totalt, kan ikke
Andre muligheder for hjælp
Der findes andre muligheder for hjælp i samfundet blandt andet via frivillige foreninger og fællesskaber.
- Medborgerhuset i Kalundborg
- Headspace Åben Rådgivning (under 26 år)
- De kommunale væresteder
- Åben Social rådgivning
- Gratis retshjælp KFUM
Hvad siger loven?
Opsøgende kontakt og støtte, serviceloven § 99:
”Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til per- soner med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig”.