1

Hvem kan modtage hjælpen?

Formålet med et længerevarende botilbud er en varig boform, der kan afhjælpe problemer, der ikke kan løses ved ophold i din egen bolig med mulighed for støtte fra serviceloven, eller ved ophold i midlertidigt botilbud.

Det er en forudsætning, at du har:

  • En varigt nedsat funktionsevne, hvor der er et permanent behov for omfattende hjælp for eksempel døgnhjælp.
  • Behov for hjælp, der ikke kan planlægges og leveres på en anden måde, for eksempel i din egen bolig, herunder eventuelt som matrikelløst botilbud (hvor du får botilbudslignende støtte i din egen bolig).
  • Behov for tilstedeværende personale på botilbuddet.

Du kan typisk få tilbud om længerevarende botilbud hvis:

  • Du er fyldt 18 år.
  • Du har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
  • Du har behov for støtte som kun kan leveres i botilbud, hvor der for eksempel er tale om, at du har behov for omfattende døgnhjælp herunder støtte til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Ved længerevarende botilbud gælder, at muligheden for at tilbyde hjælp i egen bolig og midlertidigt botilbud skal være afsøgt og eventuelt afprøvet inden, der træffes afgørelse om længerevarende botilbud.

Du kan ikke få tilbud om længerevarende botilbud hvis:

  • Du alene har aldersbetingede lidelser og almene svækkelser.
  • Dit behov for hjælp kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven.

Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af dine ressourcer og støttebehov, før Kalundborg Kommune henviser dig til et tilbud.

2

Hvad kan du få hjælp til?

I et længerevarende botilbud får du et samlet tilbud af socialpædagogisk støtte, praktisk hjælp og pleje samt vejledning, rådgivning og træning i daglige færdigheder.

 

Botilbuddet vil have fokus på at inddrage relevant velfærdsteknologi, som kan hjælpe dig i forbindelse med brug af tilbuddet.

Støtten bliver tilrettelagt med udgangspunkt i dine individuelle ressourcer og behov med henblik på at understøtte dig i at opnå størst mulig mestring i dit eget liv.

Kalundborg Kommune kan blandt andet levere støtte efter servicelovens § 83, § 85 og § 97 hvilket betyder, at botilbuddet kan tilbyde alt fra personlig og praktisk hjælp til socialpædagogisk støtte, og der derfor vil være mulighed for støtte til:

  • Personlige, praktiske og plejemæssige opgaver.
  • Træning i dagligdagsfunktioner.
  • Udvikling eller vedligehold af færdigheder og kompetencer.
  • Opbygning og vedligeholdelse af netværk.
  • Støtte til udvikling af mestringsstrategier.
  • Sundhedsindsatser: Medicin – Kost – Motion.
  • Ledsagelse til behandling og undersøgelser hos tandlæge og læge.
3

Hvad kan du ikke få hjælp til?

Du kan typisk ikke få hjælp til:

  • Transport og ledsagelse, som ligger udover en eventuel bevilget ledsagerordning.
  • Tilbud, der skal bevilges efter anden lovgivning, f.eks. beskæftigelses- og sundhedslovgivningen.
4

Hvor meget hjælp kan du få?

Tilbud om længerevarende botilbud tildeles ud fra en konkret og individuel vurdering af dine ressourcer og behov også set i sammenhæng med anden eventuel hjælp fra kommunen.

Varighed:
Ved tilbud om længerevarende botilbud sættes der ikke en tidsmæssig afgræsning på, da der er tale om, at tilbuddet som udgangspunkt er varigt.

5

Hvem leverer indsatsen?

Det er Kalundborg Kommune, der visiterer til længerevarende botilbud. Du har frit valg mellem længerevarende botilbud, hvis botilbuddet er egnet og ikke væsentlig dyrere end det tilbud, som kommunen har givet.

Leverandørerne skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at arbejde med borgerens mål.

Længerevarende botilbud skal fremgå af tilbudsportalen og være godkendt af Socialtilsynet.

6

Hvad koster indsatsen for dig?

Når du tilbydes et længerevarende botilbud, vil der være en egenbetalingsdel, som du skal betale.

Egenbetalingen er konkret og individuel med udgangspunkt i din øko- nomiske situation og det længerevarende botilbud.

Egenbetalingen indeholder udgifter til:

  • Husleje herunder el, vand og varme.

Du vil i forbindelse med botilbuddet få et boligdokument med oplysning om din egenbetaling for boligen.

Hvis du som led i botilbuddet er bevilget madservice, vil du også blive opkrævet egenbetaling for dette.

7

Opfølgning

Kalundborg Kommune vil følge op på din handleplan, og på om tilbuddet støtter en positiv udvikling for dig. Det vil være opfølgning som udgangspunkt en gang årligt – eller efter behov.

Støtten ophører hvis:

  • Dit tilbud ikke er egnet.
  • Du bliver tilbudt et andet botilbud.
  • Du selv vælger at fraflytte botilbuddet.
  • Du ikke længere ønsker tilbuddet.
  • Du efterlever ikke husreglerne og retningslinjerne for det pågældende botilbud.

Der vil i relevant omfang være opmærksomhed på regler for tvangsflytning.

8

Kriterier der indgår for tildeling af ydelsen

Funktionsniveau 1, 2, 3, og 4.   

Ovenstående vil tage udgangspunkt i VUM 2.0.   

0: Ingen nedsat funktionsevne (ingen, fraværende, ubetydelig). 

1: Let nedsat funktionsevne (en smule, lidt).

2: Moderat nedsat funktionsevne (middel, noget).

3: Svært nedsat funktionsevne (omfattende, meget).

4: Fuldstændig nedsat funktionsevne (totalt, kan ikke).

9

Andre muligheder for hjælp

Ingen bemærkninger.

10

Hvad siger loven?

Længerevarende botilbud, Serviceloven § 108:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og va- rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfat- tende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.”