1

Hvem kan modtage hjælpen?

Formålet med støtten er at tilbyde en tidlig og forebyggende indsats, som skal minimere risikoen for, at eventuelle funktionsnedsættelser eller sociale problemer bliver værre. Formålet er også at støtte dig til selv at træffe valg og få indflydelse på dit eget liv.

Du kan typisk få tilbud om individuel støtte efter § 82b hvis:

  • Du er fyldt 18 år.
  • Du på forskellig vis er udfordret af psykisk, fysisk eller social sårbarhed eller er i risiko for at blive det. Du kan ofte have flere udfordringer, som har betydning for din trivsel og livssituation.
  • Du er i en periode af dit liv, hvor du har behov for at blive understøttet i din daglige livsførelse. Det kan for eksempel være at få hjælp til at skabe rutiner i hverdagen, at blive bevidst om dine egne ressourcer eller muligheder for at skabe net- værk eller give dig redskaber i forhold til bedre at kunne mestre din hverdag på egen hånd.

Det er en forudsætning for at modtage dette tilbud, at tilbuddet kan forbedre din aktuelle funktionsevne eller forebygge, at din funktionsnedsættelse eller sociale problemer forværres.

Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af dine ressourcer og støttebehov, før Kalundborg Kommune henviser dig til et tilbud. 

Der udarbejdes ikke en VUM (voksenudredningsmetode).

2

Hvad kan du få hjælp til?

  • Struktur og planlægning i hverdagen. 
  • Motivation og støtte til at bruge egne ressourcer. 
  • Hjælp til sociale relationer og netværk. 
  • Træning i praktiske færdigheder, der styrker din selvstændighed.
3

Hvor meget hjælp kan du få?

  • Hjælpen er tidsbegrænset og kan gives i op til 6 måneder. 
  • Omfanget tilpasses individuelt efter din situation.
4

Hvem leverer indsatsen?

Det er Kalundborg Kommune, der vælger leverandør.

5

Hvad koster indsatsen for dig?

Indsatsen koster dig ikke noget.

6

Opfølgning

Der følges op løbende for at sikre, at indsatsen har den ønskede effekt. Ved afslutning vurderes, om du har behov for andre tilbud.

7

Andre muligheder for hjælp

Der findes andre muligheder for at få rådgivning og vejledning, blandt andet via frivillige foreninger og fællesskaber. Du kan for eksempel også opsøge hjælp hos:

  • Åben økonomisk rådgivning
  • Headspace Åben Rådgivning (under 26 år)
  • Livslinjens telefonrådgivning
  • Psykiatrifondens telefonrådgivning
  • Angsttelefonen
  • Depressionslinjen
  • Sind
  • Bedre Psykiatri
  • PsykInfo
  • Gratis retshjælp KFUM
  • Gratis kræftrådgivning til kræftpatienter og deres pårørende V/Kræftens bekæmpelse
8

Hvad siger loven?

Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte, serviceloven § 82b:

”Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktions- nedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder.

Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbud- det vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.”