1

Hvem kan modtage hjælpen?

Formålet er at tilbyde dig støtte til at håndtere udfordringer i for- hold til at bo i egen bolig samt at fastholde boligen på langt sigt. Du kan modtage støtten, uanset om du bor i egen bolig, er uden bolig, og i situationer hvor du ikke kan tilbydes en bolig med det samme.

Du kan typisk få tilbud om bostøtte efter § 85a hvis:

  • Du er fyldt 18 år og er i risiko for hjemløshed eller er i hjemløshed.
  • Du selv er motiveret og har et ønske om at modtage hjælpen og at samarbejde om de aftalte indsatsmål.

Du kan ikke få bostøtte efter § 85a hvis:

  • Du ikke er i risiko for hjemløshed eller er i hjemløshed.
  • Dit behov for hjælp kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven. Dette kan for eksempel være hjemme- hjælp, ledsagelse eller aktivitets- og samværstilbud.
  • Dit behov for hjælp kan dækkes af åbne kommunale til- bud.
  • Dit behov for hjælp kan dækkes af tilbud i civilsamfundet.

Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af dine ressourcer og støttebehov, før Kalundborg Kommune henviser dig til et tilbud.

2

Hvad kan du få hjælp til?

Støtteindsatsen består af social og praktisk støtte i hverdagen samt støtte til at etablere og/eller fastholde kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud og sociale aktivitetstilbud.

Der kan for eksempel ydes støtte til at:

  • Kunne planlægge og styre sin økonomi.
  • Skabe struktur i hverdagen.
  • Understøtte medicinindtag.
  • Skabe forståelse for og handle på post.
  • Følge eventuel misbrugsbehandling.
  • Kunne indgå i sociale sammenhænge og skabe netværk.
  • Planlægge og overholde aftaler.
  • Yde støtte til indkøb og madlavning, herunder sund livsstil.
  • Understøtte personlig hygiejne.
  • Anvende relevant kommunikations- og velfærdsteknologi.

Støtten gives ud fra bostøttemetoder indenfor Housing First, hvor der anvendes tre forskellige metoder til at yde individuel, intensiv bostøtte. Vi anvender disse metoder, fordi forskning har vist, at disse metoder er effektive til at få dig ud af hjemløshed og i egen bolig og til at fastholde boligen.

Den konkrete støttetid tager udgangspunkt i kommunens vurdering af dit støttebehov med udgangspunkt i metoderne, hvor du må for- vente mere intensiv støtte i starten af forløbet, og at det derfor må forventes, at støtten vil aftage undervejs i forløbet, heraf den an- givne gennemsnitstid.

Kontakten kan være telefonisk, digital eller fysisk eller en kombination.

I Kalundborg Kommune anvendes CTI-metoden, som er

tidsbegrænset til ni måneder.  

Indsatsen er delt op i 3 faser af hver (optil) 3 måneders varighed:  

  • Fase 1 Planlægning og igangsættelse af forløb (8 timer pr uge).  
  • Fase 2 Afprøvning og tilpasning af forløb (4 timer pr. uge). 
  • Fase 3 Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb (2 timer pr. uge). 

Den første fase vil bestå af intensiv bostøtte, hvorefter intensiviteten af indsatsen gradvist vil aftage i løbet af de sidste to faser.  

I forløbet vil der blandt andet blive arbejdet med at styrke dine:  

  1. Personlige og sociale kompetencer og ressourcer.  
  2. Sociale og familiære netværk.  
  3. Inklusion i samfundet.  

I sidste fase af indsatsen vil der blive taget stilling til dit eventuelle fremtidige støttebehov. 

Indsatsen tilbydes efter en konkret, faglig og individuel vurdering af dit behov for hjælp.  

3

Hvor meget hjælp kan du få?

Housing first - CTI gives op til 9 mdr. 

4

Hvem leverer indsatsen?

Det er Kalundborg Kommune, der vælger leverandør.

5

Hvad koster indsatsen for dig?

Det koster ikke noget at modtage støtte efter Housing first.

6

Opfølgning

Dit samlede behov for indsatser og, hvordan disse indsatser sættes i værk, beskrives og indgår i en handleplan efter servicelovens § 142. § 142 handleplanen udarbejdes af din sagsbehandler.
Kalundborg Kommune vil følge op på din handleplan, og på om tilbuddet støtter en positiv udvikling for dig.

Det er Kalundborg Kommune, der vurderer og træffer afgørelse omkring ophør af støtten.

7

Hvad siger loven?

Støtte efter Housing first er et målrettet tilbud om hjælp til udvikling af færdigheder jfr. serviceloven § 85a:

”Kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra Housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer."
"Stk. 2. Følger kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør af bostøtten, jf. § 142, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen begrunde dette i afgørelsen efter stk. 1."